Annonce

Er det ulovligt at køre fra tandlægen med lattergas i blodet?

10. november 2025 trådte en stramning, der sidestiller lattergas med narkokørsel, i kraft. Det fik Boosted-læser Bo Bendix til at stille et meget relevant spørgsmål om tandlægebesøg. Nu svarer Rigspolitiet.

Politiet har siden 10. november kunnet sigte bilister alene på mistanken om, at de kører rundt påvirket af lattergas.

Men hvad nu, hvis man hos tandlægen har fået en behandling og i den forbindelse beroligende lattergas, spørger Boosted-læser Bo Bendix i en tråd på Facebook.

Spørgsmålet har Rigspolitiet nu svaret på efter Boosted-redaktionens henvendelse. Og ifølge landets øverste politimyndighed er der ikke så meget at diskutere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lattergas er stadig lovligt til medicinsk brug, eksempelvis hos tandlægen, men det er ulovligt i trafikal sammenhæng, lyder det fra pressetjenesten.

Derfor skal bilister, der ikke vil sigtes for narkokørsel – eller påvirkning af lattergas i den forbindelse – vente med at køre bil i ‘de første timer’ efter medicinsk behandling med lattergas, siger Rigspolitiet.

Da loven trådte i kraft mandag, bad Boosted desuden Rigspolitiet svare på, hvor længe ordensmagten kan se spor efter lattergas i en blodprøve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rigspolitiet: Sådan længe kan vi se lattergas i blodet

Det er dog ifølge politiassistent Christian Berthelsen ikke noget, ordensmagten har lyst til at sætte et konkret timetal på.

Det er dog lykkedes Boosted at komme svaret en smule nærmere. Et PhD-studie fra Københavns Universitet viser nemlig, at lattergas kan spores i blodet, selv 3 timer efter at det er indtaget.

Over for Boosted vil Christian Bertelsen ikke sætte et konkret timetal på, hvornår politiet kan og ikke kan måle lattergas i blodprøver.

Mere efter videoen

Rigspolitiet vil hverken be- eller afkræfte noget timeantal. Og dog. For politiassistenten er ikke uenige i resultatet.

– Men vi er ikke uenige med Københavns Universitet, så meget kan jeg godt sige, lyder det fra Christian Bertelsen.

Politiassistenten vil dog godt afkræfte én ting. Politiet hverken må eller kan tage blodprøve fra bilister, der bliver stoppet ude i trafikken.

I stedet får politiet rundt omkring i de 12 politikredse nu en række screeningsværktøjer. Ligesom det har været og er tilfældet med de små tragte af alkometre, der måler promiller af alkohol i udåndingsluften.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler