Endnu vildere GR Yaris på vej


VW’s Golf R får sig meget snart en rival.. endnu en.

Det er allerede en gadeudgave af en rallybil, og nu kommer der meget snart en endnu vildere udgave af Toyota GR Yaris. Det er der i hvert fald meget, der tyder på, eftersom Toyota er spottet i gang med testarbejde på Nürburgring.

Det, du kan se drøne rundt i ‘det grønne Helvede’ længere nede i denne artikel, er formentlig den kommende GRMN Yaris.


Bredere skærme og et mere hidsigt bagparti er noget af det, der visuelt skiller GRMN Yaris fra GR-udgaven.

Derimod forbliver det – for nu – et mysterium, hvad Toyota har foretaget sig under hjelmen på den lille Yaris. Højst sandsynlig holder japaner dog fast i den tre-cylindrede, 1,6-liters turbo-benziner, der allerede er den kraftigste af sin slags nogensinde.

GR Yaris har 261 hestekræfter og går fra 0 til 100 km/t på bare 5,5 sekunder.



Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk