Endnu et kinamærke stopper produktionen i Europa

Kinesiske Chery skulle egentlig have bygget biler i Spanien allerede. Men koncernen har trukket planerne i langdrag, og nu er de sat på pause uden en ny startdato.

Annonce

Kinesiske Chery siger godt nok at et byggeprojekt, der skal munde i ud i en spansk fabrik, fortsætter.

Men der er meget, der tyder på, at kineserne ikke kommer i gang. I hvert fald ikke til tiden. Koncernen har endnu udskudt åbningen af fabrikken.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chery skulle egentlig allerede have trillet de første biler af samlebåndet i Spanien i 2024, men da det ikke blev til noget, sagde man 2025. Nu bliver det heller ikke til noget.

Og nu ser en opstart i 2026 også urealistisk ud. Fabrikken skulle ellers opføres, så kineserne i lighed med konkurrenter som BYD og Xpeng kunne undgå den straftold, som EU har lagt ned over kinesiske elbiler.

Det er da heller ikke, fordi Chery begynder helt fra bunden. Fabriksanlægget har tidligere tilhørt Nissan, som dog på grund af massive økonomiske vanskeligheder forlod fabrikken i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betød, at 3.000 fabriksansatte mistede jobbet, og at yderligere 2.000 stillinger hos underleverandører gik tabt.

Hvis Chery får gang i fabrikken igen, er det planen af modellerne Omoda 5 og senere Jaecoo 7 skal bygges der. Eftersigende både med forbrændings- og elmotorer.

Nyheden om Cherys tøven kommer bare få dage efter, at det blev offentligt kendt, at BYD udskyder planerne om en bilfabrik i et andet EU-land.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler