Omregnet i dollar kunne canadiske Derek Spratt have købt en BMW M8 Competition for de penge, han har brugt på sin 37 år gamle Golf 1
12.000 arbejdstimer og hvad der svarer til 140.000 dollars. Så meget vurderer Derek Spratt, at han har brugt på sin gamle Volkswagen Golf I GTI, der på det nordamerikanske marked blev solgt som “Rabbit”. I dansk mønt er det altså lige under én million kr.
Til gengæld har han bygget sig en bil, der har lige så mange hestekræfter som den kommende Golf Mk. 8 GTI, der præsenteres til marts på Geneve Motor Show. Sådan lige omkring de 240 styk. Læg dertil en special-fremstillet femtrins gearkasse som sender hypperne direkte i et LSD-bagtøj.
LÆS OGSÅ: Jon Olsson afslører sin nye Audi RS 6 med 785 hk – hør den her!
Kølerhjelmen på den ur-Golfen er også noget anderledes end den fra fabrikken. Den er nemlig af kulfiber. Sideruderne er heller ikke længer af glas, men lexan-plast. Det hele i en bil der stadig ikke vejer mere end 816 kilo, og det er inklusiv anlægget på 1.200 watt.