Annonce:

Var én km/t fra at blive vanvidsbilist

En 28-årig mand fra Holbæk var lørdag bare én kilometer i timen fra at miste sin bil til politiets lasermåling.

En 28-årig mand fra Holbæk kunne lørdag eftermiddag have meldt sig i koret af de mere end 510 vanvidsbilister, som politiet siden 31. marts sidste år har taget både bil og kørekort fra. Det skete dog ikke.

Men den 28-årige var meget, meget tæt på. Faktisk var han bare én kilometer fra at gøre sig til vanvidsbilist, da han fløj forbi på Skagerakvej i Holbæk, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. Her stod politiet nemlig også, og deres lasermåling viste 104 km/t. Men fordi der altid er usikkerhed forbundet med politiets målinger, skal ordensmagten trække noget fra.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

En usikkerhed på 4 km/t betød, at målingen viste 100 km/t. Havde manden kørt bare én kilometer i timen hurtigere, kunne politiet have taget ham for vanvidskørsel. Men nu får han altså lov til at beholde både kørekort og bil. Men det betyder ikke, at politiet ikke lader høre fra sig.

Midt-og Vestsjællands Politi skriver i døgnrapporten, at manden “slipper” med en bøde på 7.200 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet.

Den 28-årige var ikke den eneste, som i lørdags havde problemer med farten på Skagerakvej. En 34-årig mand skal af med 5.400 kr. i bøde, ligesom han skal op til en ny køreprøve, fordi han kørte forbi lasermålingen med 94 km/t.

To unge bilister har desuden fået kørselsforbud, fordi de var forbi samme sted. Den hurtigste – en 19-årig kvinde – kørte 86 km/t. Hun havde i øvrigt ikke sit kørekort på sig, da politiet stoppede hende. Den forseelse koster oveni selve fartbøden 1.200 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

 

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler