Elon Musk: Frygter USA går konkurs

Elon Musks nye job har kostet ham over 680 milliarder kroner. Nu kommenterer han på stormen mod Tesla i et større interview. Han frygter, at USA går konkurs.

Annonce

Konkurs. Eller rettere sagt statsbankerot. Det er, hvad Elon Musk frygter vil overgå USA.

Det siger han i et nyt interview med TV-kanalen Fox News.

– Vi gør det rigtige her. Der har været et kæmpe spild i regeringen, siger Elon Musk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men jobbet som leder af Department of Government Efficiency har Musk næppe taget for personlig vinding skyld.

Tværtimod har han mistet 680 milliarder af sin personlige formue, siden han knyttede bånd til Trump-regeringen.

Elon Musks enorme formue i fare

Elon Musks formue er nemlig i store træk bundet op på selskaberne – primært Tesla og SpaceX. Og særligt Teslas aktieværdi er styrtdykket siden magtskiftet i USA. Faktisk er så meget som 48 procent af mærkets værdi allerede forsvundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel bliver Elon Musk ved. Han mener blandt andet, at den er helt gal med USA’s statsgæld. Eller i hvert fald hvordan den afvikles.

– Vores rentebetalinger er højere end vores forsvarsministeriums budget. Det er det, jeg tror, ​​var det rigtige wake-up call for mig.

– Hvis vi ikke gør noget ved det her, vil der ikke være penge til noget. Der har været spild af en halv billion dollars her. Vi har 160-årige personer i systemet! Jeg vidste ikke, at landet var så usundt, siger Musk i interviewet.

Læs videre efter annoncerne

De kritiske spørgsmål fra intervieweren er det dog lidt tyndt med hos Fox News. Faktisk får Musk slet ingen. Heller ikke om hvordan han klarer ledertjansen hos Tesla. Men han får dog sagt én meget væsentlig ting.

– Jeg vil bare ikke have, at Amerika går konkurs.

Elon Musks baggrund

Elon Musk blev født i 1971 i Sydafrika og flyttede som ung til USA for at forfølge en karriere inden for teknologi og innovation. Han studerede fysik og økonomi ved University of Pennsylvania, før han i 1995 droppede ud af en ph.d.-uddannelse på Stanford for at starte sin første virksomhed, Zip2.

Virksomheden udviklede software til medier og blev i 1999 solgt til Compaq for 307 millioner dollars. Efter salget af Zip2 grundlagde Musk onlinebetalingsplatformen X.com, som senere blev til PayPal.

Mere efter annoncen

I 2002 blev PayPal solgt til eBay for 1,5 milliarder dollars, hvilket gav Musk kapital til at forfølge større ambitioner. Samme år stiftede han rumfartsfirmaet SpaceX med målet om at gøre rumrejser mere overkommelige og på sigt kolonisere Mars.

SpaceX blev hurtigt en central aktør i rumfartsindustrien og har i dag kontrakter med NASA og private virksomheder.

I 2004 investerede Musk i elbilfirmaet Tesla og blev senere dets administrerende direktør. Under hans ledelse har Tesla udviklet sig fra en nicheproducent til verdens førende elbilfirma.

Han har også grundlagt eller været involveret i flere andre virksomheder, herunder Neuralink, der forsker i hjerne-computer interfaces, The Boring Company, der udvikler tunnelløsninger til transport, samt AI-virksomheden xAI.

Mere efter annoncen

I 2022 købte Musk Twitter (nu X) for 44 milliarder dollars og omstrukturerede platformen med et fokus på ytringsfrihed og abonnementsmodeller.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler