Elon Musk er gået i panik over, at Tesla kan miste Europa efter et brutalt salgsfald på 27 procent i 2025. Tidligere ‘Europa-chef’ skal nu redde salget globalt.
Elon Musk er gået i panik over, at Tesla kan miste Europa efter et voldsomt 2025, hvor mærkets dominans er smuldret.
Nye branche-tal, som Reuters referer til, viser, at Teslas europæiske salg faldt med hele 27 procent i løbet af 2025.
Især i Tyskland og Frankrig er kurven knækket, mens kinesiske BYD og europæiske bilgiganter som Volkswagen og BMW nu løber med kunderne.
For at stoppe blødningen har Tesla netop udnævnt Joe Ward til at stå i spidsen for det globale salg.
Joe Ward kommer fra rollen som europæisk chef og kender derfor Tesla indefra. Spørgsmålet er så, om en mand, der har stået i spidsen for et marked i en nedtur, kan vende det hele.
Midt i krisen har Tesla valgt at ændre sit missionsmål radikalt.
I stedet for at tale om “bæredygtig energi”, handler missionen nu om at skabe “en fantastisk overflod”.
Elon Musk skrev i december sidste år, at han fjernede ordet bæredygtig, fordi de nye mission skal føles “mere glædesfyldt”.
Det skifte bekymrer mange investorer, der frygter, at bilmærket glemmer de biler, som rent faktisk skal betale regningerne.
Den aldrende modelportefølje med Model 3 og Model Y har svært ved at følge med de nye elektriske konkurrenter.
Og det selvom begge modeller faktisk har fået et facelift.
Desuden har Tesla forsøgt at presse priserne ned. Men flere europæiske bilister vælger nu andre mærker.


