Elmotoren i Allans bil er død – Peugeot nægter at hjælpe

Allan Poulsen købte i oktober 2021 en helt ny Peugeot 3008 Hybrid. Ifølge ham lovede Peugeot 7 års garanti. Men nu er elmotoren død, og bilmærket vil ikke hjælpe.

Annonce

Peugeot afviser at hjælpe Allan Poulsen, selvom elmotoren i hans blot tre år gamle Peugeot 3008 hybrid er stået af. Den uventede regning på over 50.000 kr. har efterladt familien Poulsen i en frustrerende situation.

Det hele begyndte fredag den 1. november 2024, da Allan Poulsens kone skulle bruge bilen. Intet fungerede, og efter en kontakt til Peugeot blev bilen fragtet på værksted.

Efter flere dages ventetid fik Allan Poulsen den nedslående besked, at den bageste elmotor skulle skiftes til en pris på mellem 82.000 og 85.000 kroner.

Peugeot afviser i øvrigt at yde kulance, da bilen var ældre end 24 måneder. Garantien er dermed udløbet. Der er bare ikke, hvad familien mener de fik at vide, da de købte bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Peugeot vil ikke give kulance på grund af bilen var over 24 måneder gamle, skriver Allan Poulsen i en mail til Boosted.

Efterfølgende modtog familien et tilbud på en ombytnings-elmotor til 54.500 kroner. Men selvom det er over to måneder siden, bilen blev bragt på værksted, holder den stadig i baggården hos Peugeot-forhandleren, mens familien venter på en endelig afklaring.

Allan Poulsen og hans kone føler sig vildledt af Peugeot. Under prøveturen tilbage i 2021 mener de nemlig, at forhandleren forsikrede familien, at Peugeot yde syv års garanti på hybriddelen. Men det viser sig, at den garanti kun dækker batteriet.

– Nu står vi med en bil med nypris på + 400.000 kr. og skal poste ca. 100.000 kr. i reparationer efter 3 år, (hvilket) syntes vi er ganske urimeligt, skriver Allan Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Familien Poulsen står nu i en uvis situation. Boosted har spurgt Peugeot-importøren i Danmark, Wismo Group, om det ikke er uheldig, hvis en af mærkets forhandlere giver forkerte informationer til kunder. Vi afventer svar.

Garanti på biler i Danmark er langt henad vejen begrænset til to år. I hvert fald når det drejer sig om fabriksgaranti. Semler, der importerer Volkswagen-gruppens mærker herhjemme, har dog valgt at forlænge garantien på nye elbiler til 5 år.

Det er de færreste andre bilimportører der kan eller vil være med så langt. Peugeots udgangspunkt er da også kun de vanlige to år.

Læs videre efter annoncerne

Opdateret fredag 3. januar 2025: Peugeot i Danmark oplyser, at der er fundet en løsning med ‘et ekstraordinær tilskud’, og at importøren mener, at sagen dermed er lukket.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder