Annonce

Elbilforening: Elbiler kan ikke tåle moms

Selvom 98 procent af alle nye biler i Norge nu er elbiler, advarer den norske elbilforening mod at indføre moms. “Det vil være uklogt,” siger generalsekretær Christina Bu.

Efter et historisk rekordsalg, hvor 98,3 procent af alle nye biler solgt i Norge i september var elbiler, advarer den norske elbilforening nu kraftigt politikerne mod at lægge moms på elbiler.

– At indfase mere moms på elbiler allerede fra 1. januar 2026 ville være uklogt, og noget vi advarer imod, siger Christina Bu, der er generalsekretær for Norsk Elbilforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advarslen kommer forud for fremlæggelsen af den norske finanslov på onsdag i denne uge.

Her frygter elbilforeningen, at regeringen vil fjerne eller reducere den lukrative momsfritagelse, der har været den primære drivkraft bag Norges enorme elbil-succes.

– Hvis regeringen mener, at elbiler er modne til mere moms nu, burde de have fulgt vores råd og annonceret det allerede i maj, siger Christina Bu.

Frygter at vende succesen til fiasko

Norges Storting har et ambitiøst mål om, at salget af nye biler skal være 100 procent emissionsfrit allerede i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rekordsalget i september viser, at det mål er inden for rækkevidde.

“Men det ville ikke have været muligt uden stærke økonomiske instrumenter,” understreger Christina Bu.

Momsfritagelsen for biler, der koster under 500.000 norske kroner, har været det mest kraftfulde værktøj.

Mere efter videoen

Nu advarer Christina Bu mod at tage succesen for givet.

– Hvis vi nu erklærer sejr… ved at fjerne for mange fordele på én gang, risikerer vi at vende det, vi har opnået, siger hun.

– Det vil ødelægge enhver klimagevinst i de kommende år.

7 ud af 10 biler kører stadig på benzin og diesel

Selvom salget af nye biler er næsten 100 procent elektrisk, er det vigtigt at huske på, at den samlede bilpark stadig er domineret af forbrændingsmotorer.

– 7 ud af 10 kører stadig rundt i en bil, der kører på fossile brændstoffer, påpeger Christina Bu.

– I den kommende periode skal Stortinget sørge for, at de mennesker også har mulighed for at skifte til en elbil.

Mere efter annoncen

Elbilforeningen har længe argumenteret for, at en eventuel indfasning af moms skal ske gradvist og varsles i god tid.

Mens elbil-lobbyen altså kæmper imod nye afgifter, har regeringen allerede signaleret, at festen snart er slut.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der allerede politisk flertal i Stortinget for at gøre populære elbiler som Tesla Model Y markant dyrere ved at indføre moms.

Mere efter annoncen

Herhjemme er peger mere og mere også på, at danskerne skal betale mere for de samme elbiler. Det er dog ikke, fordi momsen stiger.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også