VW-koncernen tilbagekalder 100.000 elbiler med brandfarlige batterier. Fejlen rammer populære modeller som ID.4 og Cupra Born.
VW-koncernen tilbagekalder 100.000 elbiler med brandfarlige batterier efter en alvorlig melding fra den tyske trafikmyndighed KBA.
Problemet skal findes i højspændingsbatteriet, hvor defekte moduler i yderste konsekvens kan starte en brand.
Det er ikke kun rækkevidden, den er gal med, da myndighederne advarer om en direkte risiko for brand.
Ejere af de biler, der er tilbagekaldt, kan opleve, at en gul advarselslampe lyser i bilernes instrumentering.
Ifølge KBA er næsten 95.000 biler tilbagekaldt på verdensplan. Det drejer sig om cirka 75.000 biler fra VolID-serien og omkring 19.500 eksemplarer af Cupra Born. Bilerne er produceret i perioden mellem februar 2022 og august 2024.
VW har oplyst, at fejlen skal udbedres gennem en kombination af test og software. Mekanikerne vil teste de enkelte moduler i højspændingsbatteriet.
Hvis et modul viser tegn på defekt, vil det blive udskiftet uden beregning for kunden.
En brand i et stort litium-batteri sjælden. Men når det sker, er branden ekstremt svær at slukke. I Grækenland har man blandt andet taget konsekvensen og gjort elbiler forbudt ombud på alle færger.
For at få rettet fejlen skal bilejere kontakte et servicecenter og oplyse en specifik kode. For VW-ejere er koden 93MI, mens Cupra-ejere skal lede efter tilbagekaldelseskoden koden 93S4.
Boosted arbejder i øjeblikket på at finde ud af, om de tilbagekaldte biler også kører rundt i Danmark.
Opdateret: 27.03.2026: Volkswagen oplyser, at 5.100 biler er tilbagekaldt i Danmark. Ejerne får besked i eBoks.
Cupra har endnu ikke det samme overblik, lyder det.
Disse VW-modeller er berørt
- ID.3
- ID.4
- ID.5
- ID.7
- ID.BUZZ


