Xiaomi Sky Nomad N90 Max er den næste bil i rækken fra tech-giganten. Rækkevidden på 1.230 kilometer opnås dog kun fordi, bilen også er udstyret med en benzinmotor.
Det kan godt se sådan ud på papiret. Men elbilernes rækkevidde vokser ind i himlen.
Beviset finder vi hos Xiaomi, hvor en rækkevidde på 1.230 kilometer i den nye SUV Sky Nomad N90 Max lyder imponerende. Men det er det ikke.
I hvert fald ikke nødvendig vis.
Kineserne, der indtil nu kun har sendt rene elbiler på gaden, ‘snyder’ nemlig en smule ved at lade en lille benzinmotor, en såkaldt rækkeviddeforlænger, klare den virkelig opgave.
Til gengæld kan Sky Nomad N90 Max køre fra Shanghai til Beijing med fire passagere, 50 kilo bagage og et A/C-anlægget på 24 grader uden at lade undervejs.
Det er den tur, der er 1.230 kilometer lang.
Da Xiaomis testkører nåede Beijing, var der ifølge bilmærket stadig strøm til 54 kilometers kørsel tilbage på batteriet. Kinesernes data viser dog også, at Nomad N90 Max kun tilbagelagde 390 kilometer, før benzinmotor begyndte at lave strøm til batteripakken.
Rækkeviddeforlængeren er i øvrigt en 1,5-liters benzinmotor med fire cylindre. Benzinmotoren i sig selv leverer 152 hestekræfter, men den er altså ikke forbundet til hjulene.
Den skal kun lave strøm til selve batteripakken.
Alt efter udstyrsniveau kan Sky Nomad N90 Max op til 416 hestekræfter. Det betyder dog ikke, at bilen er nogen raket. Tiden fra 0 til 100 km/t er 5,9 sekunder. Og topfarten er beskedne 190 km/t.
Til gengæld skal Xiaomi have 299.000 kinesiske yuan for bilen. Det svarer til godt 286.000 danske kroner. Ikke at vi dog nogensinde ser en Sky Nomad N90 Max herhjemme.
Xiaomi bekræftede for nylig, at man har planer om en europæisk lancering. Men på grund af afgiftsregler er det kun elbilerne, der kommer hertil.
Det ændrer bare ikke på, at den danske bilbranche-analytiker Rene Tønder vurderer, at bilimportørerne er ved at falde over sig selv for at kunne tilbyde Xiaomi en plads i Danmark.
