En række bilist-organistationer og ladeoperatører advarer elbilister mod at oplade deres elbiler i tordenvejr, da et direkte lynnedslag kan smadre bilens dyre elektronik.
Bilister rådes nu til aldrig at oplade deres elbiler i tordenvejr. Risikoen for skader på bilens følsomme elektronik eller ladeudstyr er reel, hvis lynet slår ned.
Det fortæller NAF’s, der er Norges svar på FDM, kommunikationsrådgiver Nils Sødal.
Et voldsomt tordenvejr kan nemlig skabe et massivt overspændingsstød i både elnettet og selve elbilen.
Selvom risikoen for et direkte lynnedslag i huset eller elbilen, der står til opladning, er relativt lav, kan følgeskaderne blive enorme.
Både bilens avancerede styresystemer og ladeboksen kan tage skade. I værste fald ende som en totalskade.
Moderne hjem og godkendte ladebokse har typisk indbygget overspændingsbeskyttelse, som yder en vis sikkerhed. Alligevel bør bilister udvise rettidig omhu og trække stikket ud.
– Hvis dit ladepunkt er installeret korrekt, bør det have overspændingsbeskyttelse. Det er dog en god idé at afbryde bilens forbindelse til opladeren under et tordenvejr, siger Sødal.
Sådan beskytter du din elbil mod lynnedslag i tordenvejr
Hvis man bor i et område med hyppige lynnedslag, kan det være klogt at få en elektriker ud. En opgradering af elinstallationen eller en lynafleder kan beskytte hjem og køretøj.
Faren gælder ikke kun, mens man er hjemme i huset under uvejret. Også før sommerferien bør elbilister tage deres forholdsregler og koble bilen fra laderen.
Hvis bilen skal stå ubrugt i en uge eller to om sommeren, bør ladekablet altid pilles ud. Sommerperioden er nemlig den tid på året med flest lynnedslag.
– Oplad bilen til den anbefalede opladningsgrænse, normalt 80 procent, og frakobl opladeren, inden du rejser.
– Medmindre du skal på en meget lang sommerferie, kan bilen klare at stå sådan i et par uger. På den måde behøver du ikke bekymre dig om, at der sker noget, mens du er væk, afslutter Nils Sødal.
Ladeoperatører og bilorganisationer fraråder ligeledes at benytte lynladere under kraftigt uvejr. Det er altid bedst at vente med opladningen, til uvejret har drevet over.
Her på Boosted har vi tidligere fortalt om risikoen ved at lade elbilen i tordenvejr.
Flere af landets store ladeoperatør fraråder da også elbil-ejerne at lade op i uvejr. Men når det så er sagt, er der taget en række forholdsregler.


