Ferraris elbil er så grim at kineserne ikke kopierer den, siger eks-chef

Kritikken vælter ned over den første elbil med Ferrari-logo. Nu siger mærkets tidligere direktør, at Luce er så grim, at end ikke kineserne vil kopiere den.

Annonce

Ferraris første elbil er så grim, at selv kineserne holder sig væk.

Det mener mærkets tidligere direktør Luca di Montezemolo i hvert fald. Faktisk er den italienske forretningsmand slet ikke i tvivl, om at kinesernes trang til at kopiere er helt forstummet.

Det siger den tidligere direktør i et interview med avisen Askanews.

Annonce

– Vi riskerer at ødelægge et legendarisk mærke. Jeg håber, at de i det mindste fjerner den stejlende hingst.

– Det her er med alt sikkerhed en bil, som kineserne ikke kommer til at kopiere, lyder det fra en næsten grådkvalt Luca di Montezemolo.

di Montezemolo er iøvrigt langt fra at være ene om at rynke på næsen over den nye Ferrari. Også Italiens vice-premiereminister Matteo Salvini synes, bilen er noget makværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Den (Luce-modellen, red.) ligner overhovedet ikke en Ferrari. Skal det nu være innovativt?

– Hvem ved, hvad Enzo Ferrari ville have sagt, skriver vicepremiereministeren i et opslag på X.

Det er dog slet ikke sikkert, Ferraris grundlægger vil have sagt noget. I sin bog “Enzo Ferrari: The Man, the Cars, the Races, the Mach” skrev forfatteren Brock Yates, at Ferrari var notorisk kendt for at være fløjtende ligeglad med gadebilerne, der bar hans navn.

Det eneste, der betød noget, var racerbilerne. Helt konkret Formel 1-bilerne.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Omvendt har markedet reageret usædvanligt negativt på nyheden om den elektriske Ferrari. Kort efter præsentationen af bilen faldt bilmærkets aktieværdi, som Boosted kunne fortælle, markant.

Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at Luca di Montezemolo nævner kinesernes trang til at kopiere. Eller rettere sagt ikke gøre det i Ferraris tilfælde.

For kineserne har i mange år været kendt for skamløst at kopiere især de vestlige bilmærker. Senest har et støvsugerfirma lavet, hvad der ligner en 1:1-kopi af Bugattis design.


Porsche har ovenikøbet ikke brokket sig over, at SAIC-koncernen har lavet, hvad der ligner en skamløs kopi af den i forvejen problematiske Taycan-model.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?