Da Fisker Inc.’s svenske datterselskab gik konkurs i juli 2024, tabte kunderne svimlende formuer hver især. Kun noget af tabet kunnet dækkes af boet.
Fisker Inc. er for længst gået konkurs, det samme er samtlige datterselskaber i Norden.
Tilbage står blandt andet bilmærkets svenske kunder med et tab på 107.000 svenske kroner.
Det viser dokumenter fra byretten Stockholms, hvor konkursen blev behandlet.
Ifølge Carup gik Fiskers kunder i Sverige efter en godtgørelse på samlet set 147.000 svenske kroner svarende til lige knap 72.000 danske kroner.
De fik hver især 41.000 svenske kroner eller bare 27.000 danske kroner.
Advokatfirmaet Carler, som ryddede op efter konkursen, fik selv langt størstedelen af de 6 millioner svenske kroner, som blev fundet i konkursboet.
I alt fik advokatfirmaet godt 3,4 millioner kroner for sit arbejde.
Beløbet blev rejst ved blandt andet at sælge det lager af biler, som Fiskers svenske datterselskab havde holdene. Det bekræfter kurator Linda Schenholm.
Indholdet af konkursboet efter den danske del af Fisker Inc. er aldrig blevet offentliggjort. Men i juni 2024 fik Boosted et kig ind i bilmærkets efterladte forretning i Taastrup.
Da Fisker Inc. gik konkurs i 2024 var den danske og svenske afdeling blot noget af det, der væltede. Som vi her på Boosted også kunne fortælle, forsvandt 10 millioner kroner i dagene umiddelbart før, bilmærkets norske datterselskab gik konkurs.
Efterfølgende er det kommet frem, at Fisker Inc. i Norge efterlod sig en gæld på mere end 425.000.000 kroner. Konkursboets kurator Egil Hatling formåede kun at hente de 9 af millionerne til diverse kreditorer.
Størstedelen af gælden – over 310 millioner kroner – gjorde Fiskers samarbejdspartner, den østrigske bilfabrik Magna Steyr, krav på.
Umiddelbart efter at Fisker Inc. gik konkurs udtale østrigerne, at man rejste et milliard krav mod bilmærket. Det viste sig nemlig, at Magna Steyr slet ikke havde fået betaling for mange af de Fisker Ocean, som blev bygget på fabrikken.
Betaling kom i stedet i form af aktier. Akitier som blev værdiløse, da børsen i New York suspenderede alt handlen med Fisker Inc. blev suspenderet i marts 2024.


