Annonce

Elbil til 700 kroner om måneden koster statskassen milliarder

En ny elbil til 700 kroner om måneden? Det lyder godt. Men det koster den franske statskasse milliarder af kroner, viser ny opgørelse. Pengene skal hentes et sted.

Annonce

En ny elbil til 700 kroner om måneden koster den franske statskasse milliarder. Alligevel fortsætter forsøgsordningen med at rulle elbiler ud til tusindvis af borgere på statens regning.

I hvert fald æder regeringen i Paris størstedelen af regningen.

Den franske regering forsvarer sig med, at ordningen skal hjælpe lavindkomst-grupper i samfundet ud i elbiler.

Annonce

Ordningen giver 50.000 franske husstande mulighed for at lease en ny bil på statens regning.

Tilbuddet gælder dog kun for dem, der er i arbejde og som har mindst ti kilometer til deres arbejdsplads.

Samtidig er der et loft over årsindkomsten på cirka 126.000 kroner. Den absolut billigste model i programmet er den nye Citroën ë-C3, som kan sendes ud på vejene til 700 kroner om måneden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den endnu mindre Renault Twingo er også en del af programmet. Og det betyder, at den kan leases fra omkring 970 kroner om måneden og den nye Renault 5 fra 1.038 kroner.

Peugeot har ligeledes flere modeller med i ordningen fra 1.112 kroner om måneden.

Der kræves intet af bilisterne i ordningen. De skal heller ikke lægge noget kontantbeløb i depositum, og leasingaftalerne løber i tre år med 15.000 kilometer årligt.

Artiklen fortsætter efter dette:

De helt lave priser lader sig kun gøre via en enorm statslig regning.

Den franske stat dækker 29 procent af bilens købspris. Hvis køretøjet og batteriet fremstilles i Europa, kan den samlede støtte stige til næsten 71.000 kroner pr. bil.

Offentlige midler i den størrelsesorden koster dog statskassen milliarder af kroner hvert eneste år. Men regeringen i Paris har sagt, at pengene skal styrke Renault og Stellantis’ mål om at bygge en million elbiler om året senest i 2030.

Annonce for Auto Show

De strenge krav i støtteordningen udelukker samtidig de fleste elbiler produceret i Kina. Faktisk kan man slet ikke få støtte til en kinesisk elbil, fordi franskmændene regner CO2-udledning fra transport til Frankrig med i støtteordningen.

Efterspørgslen på ordningen er dog enorm, hver gang der åbnes en pulje. Da første runde åbnede i 2024, blev var der ikke flere leasingaftaler tilbage efter 6 uger.

Anden runde blev ligeledes fuldt booket på blot tre måneder af interesserede bilister. En lignende form for statsstøtte findes ikke i Danmark. Et regeringsparti har dog sagt, at man vil fjerne en forhadt afgift på netop elbiler.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?