Traditionel køreglæde forsvinder med elbilerne. I hvert fald viser en ny undersøgelse, at ejerne vægter ting som udstyr og teknologi langt højere.
Mange elbiler kører stort set ens, så for elbil-ejerne er spørgsmålet om køreglæde blevet til noget andet.
Det viser en ny undersøgelse, som bilister fra 18 lande – herunder Tyskland, Belgien, Kina og USA – har svaret på.
Langt de fleste siger i undersøgelse, at de ikke kun vægter prisen, men et decideret godt tilbud, når de er på udgik efter en elbil. Samtidig siger 85 procent af komfort afgørende.
Det tal er dog ‘kun’ 74 procent, når det kommer til ejerne af benzin- og dieselbiler.
For elbil-ejerne er en pris, der hænger sammen med niveauet af udstyr og teknologiske muligheder i bilen, blevet til en ny form for køreglæde.
Og selvom om prisen er det vigtigste for elbil-ejerne, siger 80 procent samtidig, at de ‘lægger stor vægt på form, farve og design’.
Interessant nok siger 61 procent af elbil-ejerne, at de får noget for penge, når det kommer til deres køb. For ejere af benzin- og dieselbiler er det tal 49 procent.
Ifølge Bernd Brauer, der er chef for mobilitet hos Consors Finanz, der står bag undersøgelsen, er det tydeligt, at elbilerne står for en anden form for køreglæde.
Brauer mener, at elbil-ejerne vægter det at køre bæredygtigt. Og at ejerne på den baggrund ligefrem er mere tilfredse med deres biler.
I samme undersøgelse siger 62 procent, at de i det mindste lader sig inspirere af biler, de ser på gaden, når det kommer til selve valget af elbil.
For ejerne af benzin- og dieselbiler er det tal 59 procent. Omvendt siger 71 procent af elbil-ejerne, at de går efter teknik, når de vælger bil. 63 procent siger, at antallet af hestekræfter i elmotoren betyder noget.


