Elbil der blev ramt af en sten skal repareres for 572.000 kroner

En finsk ejer af en Mercedes EQC fik et chok, da hans elbil måtte repareres for 572.000 kroner, fordi den blev ramt af en sten på en ujævn vej.

Annonce

En helt almindelig køretur fik fatale økonomiske konsekvenser, da en elbil måtte repareres for 572.000 kroner, fordi den blev ramt af en sten på undersiden.

Den finske bilejer Jani Kesälä hørte et lille bump fra bunden af sin Mercedes EQC fra 2021. Der var umiddelbart ikke andre advarsler om problemerne, det skulle udløse.

Bilens interne systemer begyndte heller ikke at hyle med advarsler.

Først da bilen flere uger senere trillede ind til et almindeligt serviceeftersyn, blev den uhyggelige opdagelse gjort af mekanikerne på værkstedet.

Annonce

– De sagde, at bilen skulle undersøges nærmere, fordi der var et hul i beskyttelsen rundt om batteripakken, fortæller han til den finske avis Ilta-Sanomat.

Mekanikerne fandt en lille bule på størrelse med en tommelfinger. Bulen er to til tre centimeter dyb, lyder det.

Bule i batteriet koster mere end bilen er værd

– Servicerådgiveren sagde, at der kun er et hulrum det sted, så skaden burde ikke påvirke sikkerheden, forklarer Kesälä.

Alligevel udløste fundet et øjeblikkeligt kørselsforbud, fordi fabrikkens forskrifter krævede en komplet udskiftning af det massive højspændingsbatteri.

– Prisen på et nyt batteri er 572.000 kroner, mens elbilen kun er 225.000 kroner værd, konstaterer den chokerede bilejer.

Da der ikke fandtes et brugt batteri på markedet, og et nyt oversteg bilens markedsværdi markant, afviste forsikringsselskabet enhver reparation.

Selskabets tekniske taksator vurderede ligeledes skaden som total, hvorefter den fuldt køreklare elbil blev skrottet og indløst af forsikringen.

Ikke skræmt af elbiler – men vil have mere frihøjde

Artiklen fortsætter efter dette:

Jani Kesälä nåede kun at eje den elektriske SUV i otte måneder, før den beskedne sten sendte den enorme regning i hans retning.

Oplevelsen skræmmer ham dog ikke væk fra elbiler, men den næste model i garagen skal have markant mere frihøjde. I hvert fald noget som passer til de veje, vi kører rundt på her i Norden.

Det er bestemt ikke første gang, at en forholdsvis uskyldig skade koste en elbil-ejer en formue i værkstedregninger.

Her på Boosted har vi tidligere kunnet fortælle, at en tilsyneladende usynlig bule på undersiden af en batteripakke endte med at koste ejeren af bilen 135.000 kroner i reparationer.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce