BMW har ‘ved en fejl’ selv afsløret elbilen i3 før tid på YouTube. Den nye sedan i Neue Klasse-serien lover en rækkevidde på 900 kilometer.
BMW har ved ‘en fejl’ selv afsløret elbilen i3 før tid. Noget der har sendt internettet ud i et mindre selvsving.
Den tyske bilgigant ‘kom til’ at lække billeder af den længe ventede model under en planlagt live-udsendelse på YouTube.
Selvom videoen hurtigt blev fjernet, nåede opmærksomme fans at tage skærmbilleder af Neue Klasse-designet.
Uheldet skete blot to dage før den officielle verdenspremiere, som ellers var planlagt til onsdag den 18. marts.
Nu spredes de første detaljer om det strømlinede karrosseri over hele verden. Det er især de tekniske specifikationer, der vækker opsigt hos både eksperter og konkurrenter.
Den nye BMW i3 ser ud til at sætte helt nye standarder for elektrisk rækkevidde. Mens mærker som Volvo for nylig har pralet med 810 kilometer i elbilen EX60, lover BMW nu 900 kilometer på én opladning.
Det er muligt takket være den helt nye og teknisk avancerede Neue Klasse-platform.
Under overfladen gemmer der sig en kraftfuld computer, som BMW kalder for “Glædens Hjerte”. Systemet styrer alt fra de elektriske motorer til bilens chassisdynamik.
Det skal sikre, at bilen bevarer den klassiske køreoplevelse, som mærket er kendt for.
De smalle nyrer, der går i ét med forlygterne, vil præge fremtidens design. Det er træk, vi allerede genkender fra SUV’en, iX3.
En bil som BMW selv siger, at 50.000 kunder har købt uden overhovedet at køre den. Designet er det dog ikke alle, der er lige imponeret over. Og da slet ikke mærkets tidligere chefdesigner.
Selvom der endnu ikke findes officielle prislister, svirrer rygterne om de danske priser allerede. Meget tyder på, at BMW vil forsøge at et publikum, der er villig til at hoste op med 450.000 kroner allerede fra starten.
Spørgsmålet er nu, om de har flere overraskelser i ærmet til på onsdag.






