Annonce

646-hestes luksus-SUV sænker renten til tæt på 0 i Danmark

Zeekr sænker renten på 7X Long Range og Privilege til 0,49 procent, mens den store el-SUV fortsætter fremgangen i Danmark.

Annonce

Zeekr gør nu sin store elektriske SUV mere attraktiv for danske bilkøbere. Den kinesiske elbilproducent sænker renten på Zeekr 7X Long Range og 7X Privilege til en variabel rente på blot 0,49 procent.

Zeekr Danmark oplyser i en pressemeddelelse, at kampagnen gælder et begrænset parti frem til 30. september 2026, eller så længe lager haves.

Grebet kommer midt i en periode, hvor konkurrencen blandt store elektriske SUV’er er hård. Derfor kan finansieringen blive et vigtigt våben i kampen om danske familier.

Annonce

HUSK: Du kan opleve Zeekr live til Danmarks største bilmesse, Auto Show 2026!

Zeekr 7X er mærkets danske topsælger

Zeekr 7X har på kort tid fået solidt fat i Danmark. Ifølge Zeekr kører der nu mere end 1.600 eksemplarer af modellen på danske veje. Dermed er 7X blevet mærkets mest populære model herhjemme.

Modellen rammer et marked, hvor mange bilkøbere leder efter lang rækkevidde, høj siddeposition, masser af plads og en kabine med premiumfornemmelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har den nyligt lancerede Zeekr 7GT skabt ekstra aktivitet hos forhandlerne. Men 7X fortsætter som den store volumenmodel.

Rente på kun 0,49 procent

Zeekr 7X Long Range kan med kampagnen finansieres fra 3.966 kroner om måneden. Den udgave har en kontantpris på 439.900 kroner og kræver en udbetaling på 88.000 kroner. Løbetiden er 96 måneder.

Den variable debitorrente er 0,49 procent, mens ÅOP er oplyst til 1,99 procent. De samlede kreditomkostninger er 28.764 kroner.

Artiklen fortsætter efter dette:

Samlet tilbagebetaling ender på 380.664 kroner oven i udbetalingen. Finansieringen sker via Zeekr på vegne af Santander.

Privilege får 646 hk og firehjulstræk

Zeekr 7X Long Range er den rækkeviddefokuserede variant. Den koster fra 439.900 kroner og har baghjulstræk samt op til 615 kilometer rækkevidde efter WLTP.

Privilege-udgaven koster fra 499.900 kroner og skruer kraftigt op for præstationerne. Her får køberen firehjulstræk, 646 hk, aktiv luftaffjedring og kontinuerlig dæmperstyring. Rækkevidden er oplyst til 543 kilometer efter WLTP.

Annonce for Auto Show

Med kampagnen kan Zeekr 7X Privilege finansieres fra 4.465 kroner om måneden. Udbetalingen er 99.980 kroner, og løbetiden er 96 måneder.

800 volt giver lynhurtig opladning

Både Long Range og Privilege er bygget på en 800-volts arkitektur. Det betyder, at bilerne kan lade meget hurtigt, når forholdene er optimale. Zeekr oplyser 10 til 80 procent på ned til 13 minutter.

I finansieringsmaterialet oplyses DC-opladning med op til 420 kW og 10 til 80 procent på ned til 16 minutter. AC-opladning kan ske med op til 22 kW. Long Range har et forbrug på 17,7 kWh pr. 100 kilometer. Privilege er oplyst til 19,9 kWh pr. 100 kilometer.

Zeekr vil udnytte sommerens interesse

Christian Lystoft, landechef for Zeekr Danmark, peger på, at 7X har ramt et tydeligt behov i markedet.


“Den succes, Zeekr 7X har haft i Danmark, bekræfter, at der er stor efterspørgsel efter en elektrisk SUV, der ikke kræver kompromiser,” siger han.

Han fremhæver rækkevidde, hurtig opladning og høj komfort som årsager til interessen. Med den lave rente forsøger Zeekr nu at gøre de to udgaver endnu mere synlige i et marked, hvor finansiering ofte kan være afgørende.

Her kan Zeekr købes i Danmark

Zeekr tilbyder i øjeblikket fire modeller på det danske marked. Programmet består af Zeekr X, Zeekr 7GT, Zeekr 7X og Zeekr 001.

Zeekr er repræsenteret med seks showrooms i Danmark. Bilerne kan købes i Hørsholm og Kolding hos Bjarne Nielsen. Og i Risskov og Aalborg hos Pedersen & Nielsen – samt i Valby og Odense hos Via Biler.

Mere efter annoncen

Flere oplysninger om modeller og forhandlere findes hos Zeekr Danmark.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?