24.000 danskere kører allerede i dem – nu får Volvo-modeller stor opdatering

Volvo opgraderer EX40 og EC40 med nyt design, større skærm, Google Gemini og en ny sensorplatform, som skal løfte sikkerheden markant.

Annonce

Volvo giver nu to af sine mest udbredte elbiler en større opdatering.

Der kører allerede mere end 24.000 biler fra 40-serien på de danske veje, og Volvo Danmark oplyser nu, at EX40 og EC40 får både nyt design, mere sikkerhedsudstyr og en opdateret kabine.

Bestillingerne er åbnet i Danmark, mens produktionen starter senere på efteråret på fabrikken i Gent i Belgien.

Ny sensorplatform skal øge sikkerheden i Volvo-modeller

Den største tekniske ændring er en ny software- og sensorplatform, som giver bilerne et mere omfattende overblik over omgivelserne.

Annonce

EX40 og EC40 får blandt andet nye radarer foran og i hjørnerne, nyt frontkamera, nye radarer bagtil samt 12 nye ultralydssensorer og opdaterede parkeringskameraer.

Systemerne kan advare føreren eller gribe ind med eksempelvis automatisk nødbremse og nødstyring, hvis bilen registrerer risiko for en kollision.

24.000 danskere kører allerede i dem – nu får Volvo-modeller stor opdatering
Foto: Volvo

Advarer før døren åbnes

Opdateringen betyder også, at modellerne får døråbningsadvarsel, som kan advare passagererne mod at åbne døren ud mod eksempelvis en forbipasserende cyklist.

Pilot Assist bliver samtidig udvidet med vognbaneskiftassistent og skal følge vejen mere jævnt end tidligere.

Et opgraderet 360-graders kamera med 3D-visning kan vælges som ekstraudstyr.

Google Gemini flytter ind

Indvendigt får begge biler en større og skarpere 11,2-tommer skærm med Volvos nyeste brugerflade.

Google Gemini bliver samtidig integreret som AI-assistent og skal gøre det muligt at føre mere naturlige samtaler med bilen.

Artiklen fortsætter efter dette:

Føreren kan blandt andet få hjælp til ruteplanlægning og søgning efter steder undervejs.

Nyt ansigt på EX40 og EC40

Udvendigt får modellerne redesignede Thor’s Hammer Matrix LED-forlygter, ny lukket front, ny forkofanger, motorhjelm og forskærme.

EX40 får desuden nye LED-baglygter, ændret bagklap og ny bagkofanger, mens EC40 beholder sit karakteristiske design bagtil.

Rækkevidden er op til 575 kilometer i EX40 og op til 584 kilometer i EC40.

24.000 danskere kører allerede i dem – nu får Volvo-modeller stor opdatering
Foto: Volvo

Har været store sælgere i Danmark

Volvos 40-serie har længe været blandt mærkets mest populære modeller herhjemme.

I 2025 blev der ifølge Bilstatistik registreret 1.960 EX40 og 307 EC40 i Danmark.

Med opdateringen forsøger Volvo nu at holde liv i to allerede veletablerede modeller med nyere teknologi, mere sikkerhedsudstyr og en kabine, der bringes tættere på mærkets seneste elbiler.

24.000 danskere kører allerede i dem – nu får Volvo-modeller stor opdatering
Foto: Volvo
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce