Elbiler taber 75 procent af værdien på 3 år

En ny opgørelse afslører de elbiler, der har det største værditab. Værst ser det ud for den kinesiske GWM Ora 03, som taber næsten 75 procent af sin værdi på tre år.

Annonce

En ny, dyster opgørelse afslører nu, hvilke elbiler der taber mest i værdi.

En række populære modeller, herunder flere der sælges i Danmark, taber op mod 70 procent af deres værdi på bare tre år.

Det er et økonomisk mareridt for de berørte ejere. Det er Auto Express, der har analyseret sig frem til de vilde værditab på baggrund af data fra firmaet CDL.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her har man undersøgt værditabet på hundredvis af bilmodeller efter tre års ejerskab.

Konklusionen er klar: Elbiler taber generelt deres værdi hurtigere end både benzin- og hybridbiler.

Elbiler taber mest værdi

I gennemsnit kan en elbil kun holde på 44,8 procent af sin nyværdi efter tre år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sammenligning beholder en benzinbil 48,6 procent, mens en hybridbil beholder 50,3 procent.

Forskellen er markant. Men når man ser på de enkelte bilmodeller, bliver billedet endnu mere alarmerende.

Listen over de biler, der klarer sig dårligst, er domineret af elbiler. Fire modeller skiller sig især negativt ud med et værditab på over 70 procent.

De 4 største tabere

Den absolutte bundskraber er den kinesiske elbil GWM Ora 03.

Den mister næsten tre fjerdedele af sin værdi på bare tre år. En ejer får altså under en fjerdedel af købsprisen tilbage ved et salg efter tre år.

Andre elbiler lider under lignende, massive værditab.


Det gælder Nissan Leaf, Jaguar I-Pace og Lexus UX-e. De mister alle mere end 70 procent af deres værdi på tre år.

Men også hybridbilerne er en dårlig forretning. Og det rasende hurtigt.

DS3, DS9 og Opel Astra, der gennem Stellantis-koncernen er i familie, vil efter 3 år have tabt mere end 70 procent af deres værdi.

Ifølge AutoExpress er der flere forklaringer på det astronomiske værditab.

Mere efter annoncen

Statslige tilskud og store rabatter på nye biler presser priserne på brugte biler ned. Samtidig betyder den hurtige teknologiske udvikling, at nye modeller hurtigt får ældre modeller til at fremstå forældede.

Mens værditabet altså er en enorm og ofte skjult udgift, er det ikke den eneste økonomiske fælde for bilejere.

Og her er dem i benzin- og dieselbiler bestemt hverken fredet eller specielt hellige.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er prisen på reparationer af moderne biler eksploderet. Her kan en enkelt sensor i kofangeren koste op til 65.000 kroner at udskifte.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet