Elbiler styrtdykker hurtigere end dieselbiler i EU

Tal fra bilmærkernes sammenslutning ACEA viser, at bilsalget i EU gik tilbage i juli måned. Men faktisk klarer dieselbilerne sig bedre end elbiler.

Annonce

Interessen for elbiler falder hurtigere end interessen for dieselbiler. I hvert fald hvis man ser på salget af biltyperne i juli 2024 og sammenligner dem med salgene for et år siden.

I juli blev der solgt 102.705 elbiler i hele EU. Det er 10,8 procent færre elbiler sammenholdt med juli måned 2023.

Det viser tal fra bilproducenternes europæiske sammenslutning ACEA.

Annonce

Samtidig faldt salget af benzin- og dieselbiler. Men her er faldet ‘kun’ henholdsvis 7 og 10,8 procent i samme periode.

At bilkøbernes interesse for elbiler taber pusten skal ses i lyset af, at flere og flere europæiske lande fjerner støtten til elbiler. Noget især de danske bilimportører også er bange for vil ske herhjemme.

LÆS OGSÅ: Sverige får heftig kritik for at sælge diesel til 11 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så sent som i den sidste uge af august har importørernes interesseorgan, Mobility Denmark, derfor forlangt, at endnu mere støtte til elbilerne sættes direkte på finansloven.

Ud over landets grænser ser det nemlig ikke godt ud for elbilerne i øjeblikket. Vi skal ikke længere end til Tyskland for at finde et marked som nu for 7. måned i træk er kollapset.

Hos den tyske MG-importør tyder noget på, at man har alt for mange biler holdende på lager. I hvert fald får MG-kunder nu to biler for én bils pris. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Samtidig er flere lande ved at udfase støtten til elbiler. Senest i 2025 – altså allerede fra næste år – er det slut med statstøtte til nye elbiler i Holland, og ikke længe efter det skal elbilerne i lighed med både diesel- og benzinbilerne til at betale periodiske afgifter.

Senest i 2031 skal elbiler med hollandske nummerplader betale 100 procent periodiske afgifter. Lige nu slipper ejerne med 0 procent. Det bliver dog allerede fra næste år til 25 procent.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?