En Porsche Taycan blev godkendt til syn i Sverige, selvom synsmanden ikke turde løfte elbilen af frygt for at ødelægge den dyre batteripakke.
En Porsche Taycan er blevet godkendt til syn i Sverige, selvom synsmanden slet ikke kiggede bilen ordentlig efter.
Han var nemlig bange for at løfte bilen op på sin lift og i den forbindelse ødelægge batteripakken.
Det skriver Carup, der har talt med ejeren af Porschen.
Han var hos synsfirmaet Opus i Umeå i efteråret 2024. Her så han de ansatte i synshallen forsøge at syne Porschen med meget lidt held.
– De vidste ikke, hvordan de skulle løfte den op. Der var intet værktøj på stedet, som kunne klare opgaven, fortæller manden.
De ansatte synsmænd turde ikke løfte den dyre Porsche.
De var bange for at beskadige bilens undervogn og batteripakke. Derfor godkendte de bilen alligevel, ifølge læseren.
Særlig elbil skaber udfordringer for synsbranchen
Synsbranchen er nu blevet opmærksom på problemet. Det opstår, i takt med at flere elbiler når en alder af tre år og skal synes for første gang.
Per Anders Blommefors er synschef hos Bilprovningen i Sverige. Han bekræfter, at de kender til informationen.
Han kalder det dog “toppen af isbjerget”. Porschen er ifølge synschefen en meget speciel bil fra en særlig ‘serie’.
Problemet er, at nogle moderne elbiler skal løftes fra og på nogle helt bestemte punkter for at ikke at beskadige noget af teknikken.
I tilfælde med Porschen kan den kun løftes med noget udstyr, som mange synshaller i Sverige ifølge Per Anders Blommefors slet ikke har.
– Porsche har fortalt os, at vi ikke må løfte denne model,” siger Per Anders Blommefors.
– Så kan vi ikke gøre det.
Fremtidens bilsyn med elbiler i fokus
Når beskeden kommer direkte fra bilmærket, kan synsmedarbejderne ikke gøre andet. De kan heller ikke løfte bilen under selve batteripakken.
Elbilernes indtog har givet da også givet synsfolkene nye udfordringer. Mange biler er i dag også blevet bredere, hvilket har krævet nyt udstyr i synshallerne.
Designet af en elbil er markant anderledes end en bil med forbrændingsmotor. Branchen har fået værktøjer til at håndtere mange af de nye biltyper. Men altså ikke alle.
Og det efterlader et hul i den lovpligtige sikkerhedskontrol. Og det kan meget snart blive et endnu større problem.
Som Boosted også har kunnet fortælle, har EU nemlig foreslået, at bilister skal synes hvert eneste år. I modsætning til i dag, hvor det første gang sker efter hvert fjerde år. Og siden hvert andet.


