Elbiler koster alle danske bilister mindst 6.000 kroner

Tænketanken CEPOS vil have danske bilister til at betale for bilers reelle omkostninger. Det betyder farvel til registreringsafgiften og goddag til trængselsafgifter.

Annonce

Tænketanken CEPOS vil have danske bilister til at betale for de reelle samfundsøkonomiske omkostninger, deres kørsel medfører.

Det betyder blandt andet, at det koster 6.000 kroner at spare et ton CO2 via den nuværende støtte til elbiler.

Det er en del af en ny, stor bilreform, som den borgerlig-liberale tænketank netop har præsenteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslaget er ifølge tænketankenen total omlægning af de nuværende bilafgifter.

Ifølge CEPOS er det nuværende system forældet, forvridende og uretfærdigt.

– I dag favoriseres elbiler massivt, selvom det samfundsøkonomisk er en dyr måde at reducere CO2 på, siger Line Andersen, der er økonom i CEPOS, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Benzinbiler er overbeskattede – elbiler underbeskattede

Ifølge CEPOS’ analyse betaler ejere af benzin- og dieselbiler i dag mere i afgifter, end de reelt belaster samfundet.

Elbiler betaler derimod alt for lidt.

– En retfærdig beskatning kræver, at alle bilister betaler for de reelle eksterne omkostninger – især trængsel, som udgør langt den største del, siger Line Andersen.

Artiklen fortsætter efter dette:

Hun peger på, at det koster samfundet omkring 6.000 kroner at spare et ton CO2 ved at give afgiftsrabat til elbiler.

Til sammenligning ligger kvoteprisen i EU på under 1.000 kroner. Elbil-støtten er altså en meget dyr ordning.

Vil fjerne registreringsafgiften og indføre trængselsafgifter

Den nye reform fra CEPOS foreslår en række radikale ændringer.

  • Registreringsafgiften skal fjernes helt for alle biltyper.
  • Brændstofafgifterne skal sænkes.
  • Elafgiften skal reduceres permanent til EU’s minimumsniveau.
  • Ejerafgiften skal gradvist afskaffes. I stedet skal der indføres trængselsafgifter, også kendt som roadpricing, når teknologien er moden.

– Registreringsafgiften er en af de mest forvridende skatter i Danmark. Den hæmmer mobiliteten og er helt ude af trit med de eksterne omkostninger, siger Line Andersen.


Hele diskussionen om fremtidens bilafgifter er brandvarm.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der stor politisk usikkerhed om de danske afgifter, hvilket har fået bilbranchen til at rette en hård kritik mod regeringen for dens manglende handling.

Annonce

Foreløbig tyder det dog ikke på, at der sker noget på den front. Daværende skatteminister Rasmus Stoklund (S) lovede ellers at tage det helt store opgør med den mere end 100 år gamle afgift.

Kort før sommerferien sagde Stoklund, at registreringsafgiften ville forsvinder på elbiler. Men det er endnu ikke blevet til noget.

For som Boosted også har kunnet fortælle, kan partierne i SVM-regeringen slet ikke blive enige om at lægge afgiften ned. Tværtimod vil nogle af dem have mere afgift på netop elbiler.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?