Ejeren af en ellers spritny Lucid Air GT til over en million kroner kan ikke komme ind i sin bil. Hverken med telefon, nøglekort eller fjernbetjeningen.
En ejer af en Lucid Air GT er blevet låst permanent ude af sin elbil til en værdi af over en million kroner.
Manden kan ikke få adgang til bilen, og den er nu i praksis ubrugelig. Hændelsen sætter fokus på moderne bilers afhængighed af elektronik.
Det fortæller ejeren sig i en gruppe for Lucid-ejere på Facebook. Her beskriver han, hvordan han siden en mandag aften har været forhindret i at bruge sin bil.
Adgang via både telefon, nøglekort og den fysiske fjernbetjening er umulig. Problemerne med bare at komme ind i bilen, er desværre ikke de eneste for manden.
Ejeren har været i kontakt med Lucids kundeservice. Også her har man forgæves forsøgt at få adgang til bilens systemer.
Men bilen reagerer slet ikke, og det er ikke muligt at få den til at “vågne op”.
En lokal servicetekniker i Minneapolis, der er den eneste i området hvor hvor ejeren bor, var i øvrigt på ferie, da bilen låste sig selv.
Død 12-volts batteri kan være synderen
Lucid har dog fundet en midlertidig løsning på situationen. Bilen skal nu bugseres til et værksted, som bilmærket samarbejder med.
– Lucid har taget kontakt til mig, og vi har prøvet alt undtagen at få gang i 12-volts batteriet, forklarer ejeren i en kommentar til sit opslag.
Planen er, at værkstedet skal forsøge at jumpstarte bilen. Hvis det ikke virker, er der endnu ikke noget der ved, hvordan ejeren ellers kan få hjælp
For ejeren skaber det endnu et lille men meget irriterende problem. I bilen ligger der nemlig et sæt golfkøller, som han skal bruge til en tunering i weekenden.
Den låste elbil rejser et interessant spørgsmål. Er moderne biler blevet for komplicerede? Indeholder de for meget avanceret elektronik, som kan gå galt og efterlade ejere i en umulig situation?
Voksende problem for nye elbiler
Uden en fysisk nøgle til nødsituationer er Lucid Air værdiløs, hvis bilens 12-volts batteri er fladt. Det er det batteri, som driver bilens centrale computer og låsesystemer.
Lucid er dog ikke alene om den slags problemer. For nylig måtte Ford tilbagekalde 200.000 eksemplarer af deres Mustang Mach-E i USA. Yderligere 117.000 eksemplarer af bilen tilbagekaldes i resten af verden.
Problemet for Ford er, at dørene låser sig selv, hvis bilens 12-volts batteri løb tør for strøm. Det efterlod ligeledes ejerne uden mulighed for at komme ind i deres biler. Ford har endda stoppet salget af bilen. Læs mere om den sag her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]