Elbil-skeptiker får over 86 millioner i løn af Toyota

Trods faldende overskud hos Toyota hæver den elbil-skeptiske formand Akio Toyoda en rekordløn og er nu den bedst betalte chef i bilmærkets historie.

Annonce

Bestyrelsesformanden hos Toyota, Akio Toyoda, har sat en ny personlig rekord.

Med en årsløn på 86,5 millioner kroner er den kendte elbil-skeptiker nu den bedst betalte chef i Toyotas historie.

Den markante lønstigning kommer på trods af et fald i bilmærkets samlede overskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Akio Toyoda trådte tilbage som administrerende direktør for over to år siden. Siden er han dog fortsat som bestyrelsesformand og har stadig stor indflydelse på virksomhedens retning.

Lønnen for det seneste regnskabsår, som sluttede 31. marts, er steget med 20 procent sammenlignet med året før.

Lønstigningen falder sammen med, at Toyota har ændret sin lønmodel i ledelseslagene. Den baseres nu på globale standarder for aflønning af topledere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har bilmærket valgt at fjerne individuelle præstationsevalueringer for både formanden og den administrerende direktør. Det betyder, at deres løn ikke længere er direkte afhængig af personlige resultater.

Lønhoppet til Toyoda kommer på et tidspunkt, hvor Toyotas driftsoverskud ellers faldt med 10 procent. Det landede på 213 milliarder danske kroner.

Ikke dårligt. Men det falder sammen med at verdens største bilproducent måtte slås med øgede udgifter og en lavere produktion.

Lønninger hos Toyota og konkurrenterne

Læs videre efter annoncerne

Til sammenligning fik Toyotas nuværende administrerende direktør, Koji Sato, betydeligt mindre i løn sidste år. Hans løn for samme periode lød på 36,6 millioner kroner.

Selvom Akio Toyodas løn kan virke høj, er den ikke unormal i bilindustrien. Faktisk er den lavere end hos flere konkurrenter i USA og Europa.

General Motors’ topchef, Mary Barra, tjente eksempelvis 205 millioner kroner i samlet løn sidste år. Hos Ford modtog topchef Jim Farley en lønpakke på 173 millioner kroner.

Hos Volkswagen tjente direktør Oliver Blume omkring 77 millioner kroner sidste år. Renault-Gruppens øverste chef, Luca de Meo, modtog en løn på 41 millioner kroner.

Mere efter annoncen

I Sydkorea fik Hyundais topchef, Eusion Chung, en løn på cirka 61 millioner kroner.

Tallene viser, at lønningerne i toppen af bilindustrien generelt er høje. Det underlige er, at Volkswagen stadig betalter en fyret direktør mere end afløseren på posten. Læs mere om det her.

Toyotas ledelse og fremtidige strategi

Oplysninger fra Toyotas regnskab viser, at mindst syv ledende medarbejdere blev betalt over 100 millioner yen hver i 2024.

Det svarer til cirka 4,4 millioner danske kroner pr. person. Et af de syv medlemmer var endda fratrådt bestyrelsen.

Mere efter annoncen

Akio Toyodas fortsatte rolle som formand sikrer, at hans vision for Toyota videreføres. Han er kendt for sin mildest talt meget forsigtige tilgang til elbiler. Han fastholder, at der fortsat er plads til hybridteknologi og andre drivlinjer.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler