Elbil revet væk – BMW melder iX3 udsolgt til 2027

Frem til 2027 er der ikke meget at gøre. I hvert fald ikke hvis man vil have fingerne i BMW’s nye elbil iX3. Mærket melder alt udsolgt.

Annonce

Den nye elbil iX3 fra BMW er næsten helt udsolgt frem til udgangen af 2026, hvilket giver sved på panderne i München.

Efterspørgslen på den første model i mærkets Neue Klasse-generation overgår angiveligt alle forventninger hos ledelsen.

Selvom de første biler først ruller ud til de danske kunder i marts 2026, er ordrebøgerne allerede fyldt til bristepunktet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden premieren sidste efterår har iX3 stået for hver tredje bestilte elbil hos BMW i Europa.

Det er i sig selv noget af en bedrift, da kunderne har købt bilen helt “i blinde” uden mulighed for en prøvetur.

Efterspørgslen betyder, at BMW nu må fremrykke planerne for produktionen for at undgå alt for lange ventetider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fabrikken i Debrecen i Ungarn er centrum for den elektriske satsning.

Det er BMWs første fabriksanlæg, der udelukkende er bygget til at producere elbiler uden brug af fossile brændstoffer.

For at følge med de mange ordrer indfører fabrikken nu et ekstra vagtholdskift om natten langt tidligere end planlagt.

Læs videre efter annoncerne

Når fabrikken kører på fuldt blus, kan den spytte 150.000 biler ud om året.

Men lige nu er anlægget stadig i en opstartsfase, hvor tempoet gradvist øges. Det er derfor nødvendigt at få flere ansatte på gulvet for at mætte det sultne europæiske marked.

iX3 er den første model på Neue Klasse-platformen, som også skal danne base for den kommende, elektriske 3-serie.

Her får topmodellen, som Boosted også kunne fortælle, falsk V10-lyd og simulerede gearskift.

Mere efter annoncen

Interessen for den nye Bimmer skyldes blandt andet de tekniske specifikationer.

iX3 byder på en rækkevidde på op til 805 kilometer og 800-volt teknologi på opladningssiden. Det gør det muligt at lade strøm til 350 kilometers kørsel på blot ti minutter ved en hurtiglader.

Spørgsmålet er så om iX3 rent faktisk kan køre 805 kilometer på én opladning. Rækkevidden er nemlig målt ud fra den overoptimistiske WLTP-standard, som ingen bilist reelt kan regne med.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder