Elbil eksploderet i underjordisk garage – brændte i 8 timer

Politiet i Sydkorea bekræfter nu, at en elektrisk Mercedes eksploderede i en garage. 21 personer måtte på hospitalet og 70 biler fik skader.

Annonce

En brændende elbil under jorden er nok manges mareridt. I Sydkorea er det rent faktisk sket. En eksplosion i Mercedes EQE lavede skader på 70 biler og sendte torsdag morgen i denne uge 21 personer på hospitalet.

– Det er bekræftet, at den brændte bil er en elbil af mærket Mercedes-Benz, oplyser politiet i Sydkorea.

Det skriver Korea JoongAng Daily.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overvågningsbilleder fra stedet viser, hvordan hvid røg pludselig begynder at vælte ud af bilen. Få sekunder senere er hele bilen eksploderet og omsluttet af flammer.

LÆS OGSÅ: Volkswagen overvejer bygge Golf 8 indtil 2035

Ifølge det sydkoreanske medie måtte redningspersonale evakuere hundredvis af beboer fra ejendommen umiddelbart efter eksplosionen. Heldigvis uden at nogen kom alvorligt til skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

21 personer måtte dog en tur på hospitalet, fordi de kan have eller har indåndet gift røg. En af dem er en brandmand, mens syv af dem, der blev kørt til behandling, er børn.

Ifølge beredskabet blev omkring 70 biler, der stod parkeret i nærheden af Mercedesen, beskadiget, da bilen eksploderede. Branden var først helt slukket efter 8 timer.

Hos Mercedes-importøren i Sydkorea er man bekendt med, at ulykken er sket. Men man har endnu ikke villet sige meget om det.

Vi kan ikke bekræfte detaljer om nøjagtig model og batterier på nuværende tidspunkt. Vi tager dette meget alvorligt og vil gøre vores bedste for at samarbejde med brandmyndighederne for at fastslå den nøjagtige årsag, siger en talsmand til Korea JoongAng Daily.

Senere har Mercedes-importøren dog udtrykt sin ‘dybeste beklagelse’ overfor beboerne i det kompleks, og i det omkringliggende område, som blev ramt af eksplosionen og den efterfølgende brand.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet