En ny tysk undersøgelse afslører en chokerende sandhed. Over halvdelen af Peugeot-ejerne fraråder bilen, og selv premium-mærker som Audi og Volvo skuffer.
En ny stor undersøgelse afslører, hvilke elbiler deres ejere ikke vil anbefale. Resultaterne peger især på store problemer hos Peugeot.
Men også mærker som Audi og Volvo får kritik. Det konkluderer det tyske analysefirma Uscale i en ny undersøgelse.
Analysefolkene har spurgt over 5.000 elbilister i Tyskland, Østrig og Schweiz.
Bilejerne blev er blevet spurgt, om de vil anbefale deres bilmærke til andre. Undersøgelsen giver et klart billede af ejerglæden.
Deltagerne skulle bedømme deres bilmærke på en skala fra 0 til 10. En bedømmelse fra 0 til 6 betyder, at ejeren er en kritiker af mærket.
En bedømmelse på 9 eller 10 gør ejeren til en “ambassadør”. Altså i den forstand, at de klart vil anbefale biler fra det mærke, de selv kører rundt i, til andre.
De allermest utilfredse ejere findes man hos Peugeot, der er en del af Stellantis-koncernen. Her vil hele 58 procent af ejerne direkte fraråde andre at købe en elbil fra det franske mærke.
Tæt herefter følger søstermærket Opel, hvor 56 procent af ejerne er kritikere. Kinesisk-ejede MG, der markedsføres som britisk, klarer sig heller ikke godt.
Dyre mærker som Audi og Volvo skuffer også
Det er ikke kun de billigere mærker, der kæmper med tilliden. Selv etablerede premium-mærker som Audi skuffer deres kunder.
Kun 37 procent af Audi-ejerne vil anbefale deres elbil. Hele 29 procent er direkte kritikere.
Volvo, et mærke mange anser for et sikkert valg, får også dårlige anmeldelser. Ifølge undersøgelsen falder bilerne på forbrug der er for højt, og en software der er for dårlig.
Det resulterer i, at 23 procent af Volvo-ejerne ikke vil anbefale mærket.
Andre mærker som Cupra, Mercedes og Mini kæmper også med at overbevise deres egne kunder.
De mange klager handler ikke længere primært om rækkevidde eller ladetid. Her er der faktisk sket forbedringer for de fleste mærker.
Halvdelen af de adspurgte bilister kan nu køre over 400 kilometer på en opladning. Sidste år var det kun 38 procent. Samtidig har 75 procent af bilerne hurtigopladning på mindst 150 kW.
Teknologi og software er den nye slagmark
Problemerne ligger et andet sted. De handler oftere om bilens teknologi og den generelle brugeroplevelse.
Ustabilt software er en genganger i klagerne. Det gælder især for apps, der ikke virker, opladninger der pludselig stopper, og langsomme menuer i bilens skærm.
Det er især udbredt blandt de billigere mærker.
Analysefirmaet Uscale bemærker, at elbiler generelt bliver bedre. Men i takt med det stiger ejernes forventninger også.
Det er ikke længere nok med lang rækkevidde og hurtig opladning. Bilisterne forventer nu stabile systemer, smarte funktioner og en problemfri hverdag med bilen. Det er en forventning, som ikke alle bilmærker formår at indfri.
Det er ikke første gang, at elbil-ejerne lufter deres utilfredshed. Faktisk har Boosted for nyligt kunne afsløre, at nye biler, som elbilerne i høj grad er en del af, er de værste i hele 16 år.



