Eksperter peger på 11 biler der stiger i værdi

At kaste sig ud i et bilkøb er altid en riskofyldt investering. Alligevel mener Hagertys eksperter at have fundet frem til 11 ‘sikre’ investeringsobjekter på fire hjul.

Annonce

Hvert år deler forsikringsselskabet Hagerty en liste over de biler, der forventes at stige mest i værdi i det kommende år.

Listen, Hagerty’s Bull Market List, rummer i år – i hvert fald set med danske øjne – også et par overkommelige overraskelser.

For mens det ikke ligefrem flyder med hverken Porsche Carrera GT eller Nissan Skyline R33 GT-R herhjemme, burde i hvert fald et par af bilerne være mulige at finde herhjemme.

Enten det, eller i umiddelbar nærhed af os. Europas største bilmarked, Tyskland, ligger trods alt kun én landegrænse væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad er det så, Hagerty peger på? Jo, det er helt konkret 11 biler, som forsikringsselskabet mener skyder solidt op i værdi i løbet af 2026.

Det er blandt andet BMW E60/E61 M5. Hvorfor? Fordi det er en bil, som BMW på flere punkter aldrig bygger igen. Mest centralt er det dog, at tyskerne aldrig før eller siden E6x-serien har bygget en V10-motoriseret sedan eller stationcar.

Der er også gode penge i en Volkswagen Golf 3 VR6. Ikke bare fordi den særprægede motorkonstruktion får bilen til at lyde godt.

Den underspillede tysker er også attraktiv for flere og flere pengestærke købere derude, så har du én holdende, er det bare om at passe ekstra godt på den 2,8-liters, sekscylindrede sag med 174 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da den var ny, kostede en Golf 3 VR6 i øvrigt 303.000 kroner i 1997-valuta. Det svarer til 520.000 kroner i dag.

Så er der selvfølgelig en Porsche Carrera GT. Porsches eneste V10-motoriserede gadebil. Den er forbeholdt de få. Men også den bliver markant meget dyrere i 2026.

Straks mere overkommeligt bliver det med en Mazda MX-5. Men ikke af den første generation, hvor de pæneste eksemplarer allerede er stukket af i pris.

Læs videre efter annoncerne

Nej, Hagertys eksperthold mener, at bilens anden aftapning, NB-modellen, næste år vil stige fornuftigt i pris.

Kan du i øvrigt finde en Dodge Charger af årgange fra 1968 til 1970 herhjemme? Svaret er ja. Det kan du godt. Men der er langt imellem.

Ejerne kan dog se frem til pæne fortjenester, hvis de i 2026 vælger at skyde deres biler af i retningen mod nye ejere.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder