Ekspert ikke i tvivl: 100 kinesiske bilmærker går konkurs

En ny analyse fra AlixPartners forudser en massiv udrensning på det kinesiske bilmarked. Ekspert Stephen Dyer peger på en brutal priskrig og et ekstremt tempo.

Annonce

Den anerkendte analytiker og ekspert inden for bilindustrien Stephen Dyer forudser en dyster fremtid for mange kinesiske bilmærker.

I en analyse udarbejdet af AlixPartners peger på, at op mod 100 af de nuværende bilmærker i Kina vil uddø inden 2030.

Det er en virkelighed, som især de nyeste bilmærker med deres program af elbiler skal forholde sig til.

Annonce

Analysen kommer fra konsulentfirmaet AlixPartners. Her er Stephen Dyer chef for den afdeling, der tager sig af at kigge på bilindustrien.

Dyer forklarer, at Kina er et af verdens mest konkurrenceprægede markeder. En brutal priskrig er i gang. Samtidig er innovationstempoet ekstremt højt.

For få år siden var der over 500 bilmærker i Kina. De forsøgte alle at komme ind på markedet for elbiler og plug-in-hybrider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langt de fleste nåede dog aldrig forbi idéfasen. I dag er der 129 producenter tilbage, som rent faktisk sælger biler i Kina.

Kun 15 mærker forventes at overleve

Men den nye analyse fra AlixPartners forventer en yderligere konsolidering. Kun 15 af de 129 firmaer spås at være økonomisk levedygtige om fem år.

AlixPartners nævner ikke specifikt, hvilke mærker det drejer sig om. Men de anslår, at de 15 overlevere vil stå for op til 75 procent af hele markedet.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Der er dog enkelte lyspunkter for industrien. Tre producenter menes allerede at have overskud.

Det drejer sig om BYD, Li Auto og Seres Group. Sidstnævnte står bag mærker som Seres, Aito og Landian.

Andre mærker som Zeekr, Xpeng og Leapmotor er på vej mod overskud, men er der ikke endnu.


Priskrig i Kina rammer også Europa

Nogle kinesiske regioner vil måske forsøge at redde lokale producenter. Det kan redde arbejdspladser og dermed forsinke udrensningen en smule.

Markedspresset vil dog sandsynligvis være for stort for de fleste. Den kinesiske bilindustri er præget af lave marginer og aggressive prisstrategier.

Det er ikke længere nok at have en pæn bil. Bilmærkerne skal være hurtige, billige og teknologisk skarpere end konkurrenterne.

De bilmærker, som ikke kan leve op til de krav, vil hurtigt sakke bagud.

Mere efter annoncen

Selvom forudsigelsen her går de kinesiske forhold, skal de europæiske og amerikanske bilmærker ikke vide sig sikre.

Tværtimod har udviklingen de seneste år, peget i regningen af flere og flere konkurser.

Et af de eksempler, der i dag stadig gør ondt ude på vejene, er konkursen hos Fisker Inc. Bilmærket, der havde danske Henrik Fisker i spidsen, gik konkurs i 2024.

Men inden da nåede mærket at sende mere end 7.000 biler på gaden. Biler, som Boosted også har kunnet fortælle, nu er totalt afskåret fra bl.a. software-opdateringer.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?