Regenerering af energi aktiverer bremselyset på elbiler for ofte. Bilister bagved reagerer automatisk ved også at træde bremsen, og så opstår køen, lyder det nu fra en ekspert.
Elbiler beskyldes nu for at være en ukendt køsynder på vejene.
Årsagen er bilernes bremselys.
Lyset tænder markant oftere end på benzin- og dieselbiler. Det sker på grund af bremse-energien som elbilen tilbage i batteriet uden at der bliver trykket på den fysiske bremsepedal.
For selvom der ikke bliver trykket, skal elbilernes bremselyse lyse op i røde farver.
Det fænomen skaber unødvendige trafikpropper, de såkaldte “spøgelseskøer”. En ekspert advarer nu om, at elbiler kun forværrer køproblemer.
– Frem for alt er antallet af såkaldte spøgelseskøer steget på grund af den udvikling, siger biljournalist Niek Schenk til ad.nl.
En spøgelseskø opstår uden nogen åbenlys grund. Ingen ulykke. Intet vejarbejde. Alligevel går trafikken pludselig i stå.
Regenerering: Den usynlige køsynder
Regenereringen får elbilen til at bremse selv, når føreren slipper speederen. Bremselysene tændes. Bilisterne bagved reagerer på lysene. De bremser ofte lidt hårdere end nødvendigt.
– Det er en kendsgerning, at trafikken bagved reagerer på bremselys, siger Schenk.
– Bilisten bagved bremser ofte lidt hårdere, og sådan fortsætter det hele vejen tilbage.”
På grund af de små, men konstante reaktioner skaber bilisterne altså selv den kø, de ender med at sidde fast eller snegle sig frem i.
Forklaringen kan spores tilbage til en EU-regel.
Den skal nemlig sikre, at elbiler ikke sænker farten uden også at vise resten af trafikken det. Bremselysene skal tændes, så snart bilen sænker farten med mere end 1,3 meter i sekundet.
Det gælder uanset, om det sker ved, at føreren træder på pedalen.
Fremtidens trafik: Computere skal styre flowet
Løsninger på problemet er dog på vej.
Schenk forklarer, at der allerede arbejdes på et nyt system. Det system skal løse problemet. Bilerne skal kommunikere med hinanden og automatisk holde den rette afstand.
Systemet kaldes Cooperative Adaptive Cruise Control (C-ACC). Her justerer bilernes computere hastigheden meget mere præcist end menneskelige chauffører.
Jo flere biler der kører i samme tempo og afstand, jo mindre er risikoen for, at små opbremsninger bliver til lange køer.
Indtil C-ACC er bredt udbredt, vil elbilernes bremselys fortsætte med at blinke i tide.. og utide.
Det er en af de skjulte årsager til, at trafikken nogle gange går i stå, selvom der absolut ikke er sket noget længere fremme.
Sagen viser, at ny teknologi skaber uventede problemer. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der andre, der satser på digital trafikstyring.
Forskere fra University of Michigan har udviklet intelligente lyskryds. De bruger GPS-data til at reducere unødvendige stop med op til 30 procent. Den digitale løsning er fremtiden for trafikstyring.

