En brugt bil er ikke bare en brugt bil. For i dem kan der gemme sig overraskelser, der ruinerer økonomien, advarer ekspert fra det norske svar på FDM.
En ny opgørelse afslører de brugte biler med motorer, som bilister bør undgå.
Det er ingen hemmelighed, at brugte biler kan være en attraktiv mulighed for mange, men det er vigtigt at være opmærksom på, at visse motorer kan være mere problematiske end andre.
Norske Motor har i samarbejde med NAF’s tekniske konsulent, Benny Christensen, der er kendt for sin ekspertise inden for brugte biler, foretaget en vurdering af nogle af de mindst pålidelige forbrændingsmotorer på markedet.
Her er har man både regnet benzin- og dieselmotorer, der ligger i et stort antal nyere biler, som for mange er attraktive som brugte biler, med.
Grundlaget for oversigten er udarbejdet af Vi Bilägare. De har udarbejdet en liste over seks motorer, som folkene bag anser for at være problematiske.
Benny Christensen er enig i det svenske syn på sagen. Men han mener, at de burde have inkluderet flere motorer.
Han har særligt haft problemer med Puretech 1.2-motoren, som er en trecylindret benzinmotor, der findes i en række modeller fra PSA-koncern, der i dag hedder Stellantis – det vil sige biler fra primært Peugeot, Citroën og Opel.
– Det er ikke et spørgsmål om, om det går i stykker – men hvornår. Jeg vil faktisk gå så langt som at fraråde at købe biler med denne motor, udtaler Christensen.
Vi Bilägare fremhæver følgende seks motorer:
- Volkswagen 1.4 TSI Twincharger: Denne motor, der blev lanceret i 2005, er udstyret med både turbo og kompressor. Den findes blandt andet i Golf, Touran og Tiguan. Vi Bilägare beskriver, at bankelyde fra motoren kan være et dårligt tegn og kan føre til dyre reparationer. De nævner også, at motoren havde fejldesignede stempelringe, højt olieforbrug og problemer med taktkæden.
- Ford 1.0 Ecoboost: Denne motor er en kraftig, lille, trecylindret motor, der fås i blandt andet Fiesta, Focus, B-Max og C-Max. Den blev kåret til Årets Motor tre år i træk (2012–2014). Ifølge Vi Bilägare kan udskiftning af tandremmen være en dyr affære.
- PSA/Stellantis 1.2 Puretech: Denne motor fremhæves især af Benny Christensen som advarer mod højt olieforbrug og en træt tandrem. Især fordi konstruktionen kører i et oliebad.
- BMW/PSA 1.6 Prince: Den firecylindret benzinmotor er et resultat af et samarbejde mellem BMW og PSA (Peugeot/Citroën). Mange ejere har rapporteret om højt olieforbrug eller fejl i kæden. Raslende lyde fra motoren kan være et faresignal.
- Audi 2.0 TFSI: Denne motor findes i forskellige modeller fra VW-koncernen, men der er oftest rapporteret om fejl fra Audi-modeller. Tidlige modeller havde mange problemer med højt olieforbrug, og problemer med timingkæden er også velkendte.
- BMW N47: Dette er en firecylindret dieselmotor, der blev lanceret i 2007 og findes i flere modeller. Den har fået ros for sit lave forbrug, men spændinger i timingkæden kan føre til dyre reparationer eller i værste fald motorudskiftning. Også her er en raslende lyd et faresignal. Vi Bilägare skriver, at problemet også er opstår på to andre dieselmotorer (M57 og N57) samt tre benzinmotorer (N42, N43 og N20).
Benny Christensen tilføjer yderligere fire motorer til listen:
- 1,2-liters TSI fra VW (2006-2012): Store problemer med tandkæden.
- 2,0 TDI fra VW/Audi: Kolossalt olieforbrug.
- 1,8 benzin fra Audi/VW: Samme problem med kolossalt olieforbrug.
- 1,8-liters benzin fra Rover 75, MGF og Freelander: Kronisk dårlig toppakning/cylinderhoved og problemer med overophedning.
Christensen anbefaler, at man tænker sig grundigt om, inden man køber en brugt bil med en af de nævnte motorer. Han understreger, at det er vigtigt at tjekke bilen nøje og få dokumentation for, at eventuelle svagheder er blevet udbedret.
Han opfordrer potentielle købere til at huske, at sælger har pligt til at oplyse, hvis han er klar over, at der er noget galt med den bil, han sælger.
Hos på Boosted-redaktionen er især Puretech-motorerne fra Stellantis et velkendt problem. Flere læsere har henvendt sig med problemer, der kan relateret til lige den motor.
Værst er det gået ud over Eva. Læs hendes historie her.


