Eks-betjent anholdt – kørte rundt i ulovlig Formel-bil i 6 år

Den 51-årige eks-betjent Milan V. er blevet anholdt og sigtet efter 6 år lang jagt på ham og hans ulovlige Formel-bil med 600 hestekræfter.

Annonce

En tidligere politibetjent er blevet sigtet for at køre ulovligt i en Formel-racerbil på motorvejen uden for Tjekkiets hovedstad Prag.

Den 51-årige mand, der i lokale medier omtales som Milan V., har i årevis undgået myndighederne. Videoer af hans kørsel i den ulovlige racerbil, der siges at have 600 hestekræfter, har lige så æænge floreret på sociale medier.

Den tidligere betjent, der nu er iværksætter, var eftersøgt i seks år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Formel-racerbil manglede blinklys og lygter. Den var udstyret med glatte racerdæk, som er ulovlige på offentlige veje.

Den mystiske kørsel stoppede den 7. september. Flere vidner så den røde Formel-racerbil ved en tankstation nær byen Dobříš.

Jagt med helikopter og patruljevogne

Politiet rykkede ud med fuld styrke. Både patruljevogne og en helikopter blev sendt til stedet. Bilen blev til sidst stoppet i landsbyen Buk, ifølge den lokale avis Novinky.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chaufførens identitet blev senere afsløret. Han er Milan V. og arbejdede tidligere som politibetjent i Bøhmen-regionen.

– Formel-chaufføren, som blev stoppet og identificeret af politiet i bilen, nægtede at kommentere hele situationen, da han blev bedt om at afgive sin forklaring, skrev det tjekkiske politi på X i forbindelse med anholdelsen.

Sønnen kalder aktionen overdreven

Den tidligere betjents søn blev tilkaldt efter anholdelsen, skriver mediet AD.

Læs videre efter annoncerne

Sønnen kaldte siden anholdelsen for overdreven. Ifølge ham dukkede to helikoptere og mindst femten politibiler op ved deres hjem.

I medierne forsvarer han da også sin far.

Sønnen sagde, at faren ikke havde onde hensigter, når han bevægede sig ud på motorvejen i den røde Formel-bil, der til forveksling ligner en Ferrari.

Trafiksikkerhedseksperter, som de tjekkiske medier har talt med, ser dog med anderledes stor alvor på sagen.

Mere efter annoncen

En af dem kaldte mandens opførsel for “ren arrogance”.

Den tidligere politibetjent Milan V. risikerer nu stribevis af alvorlige konsekvenser.

– Politiet vil behandle sagen som en administrativ procedure, hvilket kan føre til en bøde på flere tusinde kroner og en inddragelse af kørekortet, lyder det fra ordensmagten i et opslag på X.

Selve racerbilen var hverken forsikret eller godkendt til brug på offentlige veje. Myndighederne siger, at den ensædede racerbil aldrig burde have forladt en racerbane.

Mere efter annoncen

Siden anholdelsen er der ikke dukket nye videoer op på YouTube-kanalen Trackzone, hvor kørslen ellers er delt med offentligheden.

Selvom den hurtige Formel-racer nu er væk fra vejene, har det officielle Tjekkiet ikke noget imod fart.

I et nyt interview siger myndighederne ligefrem, at man ikke har registeret nogle trafikulykker, selvom hastigheden forsøgsvist er sat op til 150 km/t på motorvejen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder