Ejer om elektrisk Volvo: “Den kørte galt af sig selv”

Endnu en Volvo XC40-ejer beskylder nu bilmodellen for at accelerere af sig selv. Bilen, der tidligere har været tilbagekaldt, endte i en mur.

Annonce

Endnu en Volvo XC40-ejer beskylder nu bilmodellen for accelerere af sig selv, selvom der egentlig blev trykket på bremsen.

Denne gang var det en kvinde, der kom galt afsted ved et indkøbscenter i Norge.

Hendes bil bragede direkte ind i centerets mur. Kvinden, der er i 80’erne, hævder, at hun trykkede på bremsen, men at bilen bare fortsatte fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Da jeg sad i bilen og trykkede på bremsen, stoppede bilen bare ikke. Den fortsatte med at accelerere”, fortæller hun til Avisa Nidaros.

Bilen kørte ind i murstensvæggen med et brag, der angiveligt fik flere varer i en nærliggende butik til at falde af hylderne.

Den ældre kvinde er glad for, at ingen stod i nærheden af bilen, da den kørte fremad og ind i muren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbagekaldt i 2022 med fugt i speederen

Samme model var i 2022 genstand for en større tilbagekaldelse.

Årsagen til tilbagekaldelsen var en fejl i en kontakt ved speederen. Volvo sagde dengang, at fugt kunne trænge ind i ledningsnettet.

Det kunne føre til uventet acceleration eller opbremsning, hed det sig.

Siden da har flere bilister hævdet at have oplevet lignende opførsel fra bilernes side. En kvinde har sagt, at hendes XC40 ikke ville stoppe, da hun kørte den ud af en vaskehal.

Som Boosted tidligere på året kunne fortælle, nægter Volvo dog at have noget som helst med den ulykke at gøre.

Fatal ulykke med samme model

Samme bilmodel har tidligere været involveret i en fatal ulykke.


I det norske indkøbscenter Sandvika Storsenter døde en mand i 60’erne, efter hans bil kørte ud fra fjerde sal i et parkeringshus.

Bilen var en Volvo XC40. Den ulykke kigges der fortsat på, og sagen er ikke afsluttet.

Politiet undersøger computer

Den kvindelige XC40-ejer fra Norge har ifølge politiet afgivet forklaring i sagen.

Volvo Cars Norge bekræfter, at bilen står på et værksted, hvor den tilsyneladende skal gennemgås ‘hurtigst muligt’.

Mere efter annoncen

Teknikerne skal nu undersøge bilens computer. Den kan måske give et svar på, om det var kvindens skyld, eller om bilen rent faktisk skød frem af sig selv.

Politiets undersøgelse forventes at give et klart svar på ulykkesårsagen.

Resultaterne vil være afgørende for, om der skal udstedes yderligere advarsler eller tilbagekaldelser for modellen. Eller om det blot var kvinden, der trådte på den forkerte pedal.

En lignende sag er i gang herhjemme, hvor Volkswagens ID.3-model var indblandet i en meget omtalt ulykke i København.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet