Efter shitstorm: Vi bryder ikke loven, siger parkeringsdirektør

Der kommer ikke noget godt ud af at tage debatten om p-selskabernes arbejdsmetoder i pressen eller på de sociale medier, skriver direktør for APCOA i Danmark, Fredrik Daniel Westergård.

Annonce

Dialogen om parkeringselskabernes brug af overvågning af bilister skal foregå i et lukket rum mellem branchen og myndighederne.

I hvert fald hvis man læser det debatindlæg, som direktør for APCOA i Danmark, Fredrik Daniel Westergård, har udgivet torsdag i denne uge.

Direktøren mener ikke, der kommer noget godt ud af at tage debatten om parkeringsselskabernes nummerpladeovervågning i pressen og dermed offentligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Kort sagt: jeg mener, at samtalen bliver bedst ført sammen med myndighederne og vores branche – og ikke som den bliver nu; kun via pressen og sociale medier, skriver direktøren i indlægget.

Fredrik Daniel Westergård mener, at det er misvisende, når både medier og politikere kalder p-selskabernes praksis med ulovligt eftersendte afgifter for ‘usynlige p-bøder’.

Omvendt er Apcoa ifølge en ny opgørelse fra Transportministeriet, som er sendt videre til Motorstyrelsen, det værste selskab, når det kommer til praksisen med ikke at lægge fysiske p-afgifter i forruden på måske/måske ikke forkert parkerede biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boosted kunne da også i denne uge fortælle, at transportminister Thomas Danielsen (V) nu er klar til at lukke de parkeringsselskaber som ifølge ham skider på lovgivningen i lige så høj grad som bande- og rockermedlemmer.

Fredrik Daniel Westergård mener dog, at både pressen og bilisterne misforstår parkeringsselskabernes opkrævninger.

Men bilisterne siger, at p-selskaberne bare prøver at kalde en p-afgift noget andet for at slippe uden om kravet med den fysiske seddel i forruden.

Læs videre efter annoncerne

Westergård mener desuden, at tonen, som han siger er blevet hårdere med årene, også går udover p-vagterne.

Direktørens holdning ændrer dog bare ikke på, at transportministeren tordner mod p-selskabernes metoder, som han mener bøjer loven på et hidtil uhørt niveau.

I DR’s forbrugerprogram Kontant “Parkeret og plukket’ melder ministeren sig da også klar til at lukke p-selskaberne.

Det kan, som Boosted erfarer, ske ved at lukke firmaernes adgang til Motorregisteret. Uden registeret har p-selskaberne ikke en chance for at se, hvem der ejer de enkelte biler.

Mere efter annoncen

Vreden mod bl.a. Apcoa og p-selskabets metoder har da heller ikke lagt sig.

Tværtimod har en gruppe vrede bilister med Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen i spidsen oprettet et borgerforslag, der i vid udstrækning vil p-firmaerne til livs med endnu mere regulering.


Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler