Efter 45 år er det slut: VW har bygget den sidste Passat nogensinde

Passaten lever videre. Som sådan da. For modellen, der startede hele produktionen, er trillet af samlebåndet for sidste gang.

Annonce

I Europa er den firedørs Passat for længst død og borte. Men i USA har Volkswagen holdt ved lige indtil nu. De første seks generationer blev alle bygget i Tyskland for derefter at blive importeret til Nordamerika: Canada og USA.

Men med den syvende generation af modellen, som kom frem i 2010, blev Passat-produktion også en ting i USA. Nærmere bestemt på Volkswagen fabrik i Chattanooga, Tennessee.

LÆS OGSÅ: Sådan så det ud, da VW sendte Passat nr. 30.000.000 afsted

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu afslører Volkswagen, at den sidste firedørs Passat nogensinde forlod samlebåndet i december sidste år. Bilen, en Passat Limited Edition i farven Platinum Grey, er altså den sidste i en række af mere end 1,8 millioner Passat-modeller, som er solgt i USA siden 1976. Tre år efter modellens introduktion i Europa.

Foto: Volkswagen

Passaten, som amerikanerne kørte rundt i, er – eller rettere var – specielt fremstillet til netop det nordamerikanske marked. Blandt andet var den lidt større end sin europæiske søstermodel.

Da verdenshistoriens sidste firedørs Passat forlod samlebåndet, gik Volkswagen i gang med at ombygge fabrikken. For selvom modellen i Europa lever videre som stationcar, er det ikke tilfældet i Nordamerika. Fabrikken i USA skal i stedet bygge elbilen ID.4 – efter planen begynder produktionen af modellen ‘senere i 2022’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Passatens sidste modelår nåede fabrikken i Tennessee at bygge 24.396 biler.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?