Annonce:

Efter 3.000 fyringer – nu er hel bilfabrik til salg

Audi har trukket sig helt ud af Belgien uden at finde en køber til den forladte bilfabrik, der kostede 3.000 job. Nu forsøger en mægler at afsætte stedet.

Den lukkede bilfabrik i Bruxelles, hvor Audi Q8 e-tron blev bygget, er sat til salg hos mægleren JLL. Lukningen kostede 3.000 ansatte jobbet.

Audi har sat sin fabrik i Bruxelles til salg.

Det store anlæg, der tidligere producerede elbilen Audi Q8 e-tron, søger nu nye ejere. Ejendomsselskabet JLL hjælper Audi med at finde købere eller investorer til den store fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Salgsprocessen for den tidligere elbilfabrik er i gang. Bl.a. forsøger Audis nu tidligere ledelse i Belgien i en arbejdsgruppe med landets regering at finde en løsning.

Gruppen skal drøfte fabrikkens fremtidige brug. De skal også fastlægge betingelserne for et salg eller en ny anvendelse af området.

Audi og JLL har allerede talt med flere interesserede parter. Det oplyser talsmand Peter D’hoore til Brussels Times.

Processen med at vurdere ideer og konkwrete forslag er i gang. Men hvornår det kan udmønte sig en beslutning er straks noget andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fremtiden for Audis Bruxelles-fabrik

Fabrikken i Forest-området i Bruxelles lukkede i februar i år. Lukningen skete efter måneders protester fra ansatte, der bl.a. stjal nøgler til nye biler og satte ild til dæk ude foran fabrikken.

Da produktionen af Q8 e-tron stoppede, mistede over 3.000 ansatte på fabrikken deres job. Ingen af dem er så vidt vides blevet tilbudt andre stillinger hos Audi.

Den sidste bil rullede af samlebåndet i slutningen af februar. På den måde markerede man slutningen på en bilproduktion der gik i gang helt tilbage i 1949.


Dengang blev Volkswagens klassiske “Boble” produceret på anlægget. Fabrikken har altså oplevet store forandringer gennem tiden.

Fra elbilproduktion til ukendt fremtid

For otte år siden blev anlægget omstillet markant. Det blev moderniseret til at bygge elbiler for Audi.

Fokus var på produktionen af modellen Audi Q8 e-tron. Men markedet for elbiler har vist sig udfordrende for flere bilmærker. Selv de helt store som netop VW-gruppen halter bagefter.

Salget af Q8’eren nåde da heller ikke at leve op til forventingerne. Det førte til beslutningen om at lukke produktionen i Bruxelles efter 76 år.

Hvad fremtiden bringer for det store industriområde, er uvist. Audi lover mere information, så snart planerne er mere konkrete.

Salgsprocessen forventes at tage flere måneder. Varigheden afhænger af interessen fra potentielle købere og investorer.

Annonce:

Den tidligere Audi-fabrik står som et symbol. Den viser de aktuelle udfordringer i den europæiske bilindustri. Især når det kommer til elbilerne.

Men det er altså ikke kun de europæiske mærker, der har produktionsproblemer. Hos kinesisk-ejede Volvo erkender ledelsen nu, at man ikke kan fylde produktionskapaciteten på flere fabrikker.

En helt ny fabrik i Slovakiet, som det har kostet Volvo milliarder af kroner at bygge, er der tvivl, om anlægget overhovedet kan bruges.

Annoncer:
Responsiv Iframe

Direktør Håkån Samuelsson, der netop har sparket sin afløser ud af direktionsgangen for at tage styringen endnu engang, håber på en redning fra de øvrige mærker i Geely-koncernen.

– Det er stadig en del af vores program. Og lige nu undersøger vi selvfølgelig de programmer, der skal bygges på fabrik.

– Og jeg synes også, vi skal se lidt nærmere på mulighederne for at bringe andre Geely-mærker ind her.

Annonce:

– Polestar har selvfølgelig også biler i støbeskeen. Det er noget, vi undersøger. Hvis de også kan være med til at dele fabrikken, vil det selvfølgelig være rigtig godt for os, lød det tidligere på ugen fra Volvo-chefen.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også