Delstaten Californien, der vil forbyde nye diesel- og benzinbiler, dropper nu den økonomiske støtte til elbiler. Guvernør Gavin Newsom peger på et enormt budgetunderskud.
I en opsigtsvækkende kovending dropper delstaten Californien nu den økonomiske støtte til elbiler.
Beslutningen, der er et hårdt slag for bilkøberne, kommer, efter at delstaten har oparbejdet et gigantisk underskud i budgetett på 17 milliarder dollars.
Det svarer til 117 milliarder danske kroner.
Tabet – og den deraf skrottede støtte til elbiler – er på mange måder dybt ironisk.
Californien er netop den delstat i hele USA. der har presset hårdest på for at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035.
Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Den nuværende, føderale amerikanske skatterabat for elbiler på 7.500 dollars (ca. 52.000 kr.) udløber ved udgangen af september.
Mange havde forventet, at Californien ville træde til med sin egen støtteordning. Men det kommer ikke til at ske.
Gigantisk budgetunderskud er årsagen
Årsagen til den pludselige opbremsning er den katastrofale økonomiske situation i delstaten.
Ifølge Newsweek står Californien over for et vedvarende, årligt budgetunderskud på mellem 17 og 25 milliarder dollars.
Staten har simpelthen ikke råd til at fortsætte med de dyre tilskud.
Guvernør Gavin Newsoms kalkule er sandsynligvis, at staten har mere brug for skatteindtægter, end den har brug for at subsidiere endnu flere elbiler.
Californien står i forvejen for næsten 30 procent af det samlede elbilsalg i USA.
Guvernør langer ud efter General Motors-chef
Den pressede situation har fået guvernør Gavin Newsom til at lange hårdt ud efter toppen af bilindustrien.
Han har offentligt anklaget General Motors’ administrerende direktør, Mary Barra, for at have “smide delstaten under bussen”.
Det er en sandsynlig reference til, at GM efter hans mening ikke har lobbyet hårdt nok i Washington for at bevare de føderale støtteordninger til netop elbilerne.
Angrebet bliver også set som Newsom på at positionere sig over for Trump-administrationen forud for et muligt præsidentkandidatur i 2028.
Beslutningen om at droppe støtten til elbiler kan få store konsekvenser for bilsalget i USA. På den anden side har regeringen i netop Washington forlænget ordningen.
Det er dog, som Boosted også har kunnet fortælle, sket i dybeste stilhed.
Herhjemme skal bilisterne heller ikke regne med, at støtten til elbilerne er permanent. Tværtimod tyder meget på, at registreringsafgiften trods løfter om det modsatte stiger fra nytår.
Kort før sommerferien lovede daværende skatteminister Rasmus Stoklund (S) ellers, at en aftale på området helt ville afskaffe den mere end 100 år gamle, og meget forhadte afgift.
Men som det kort efter kom frem, kan regeringspartierne ikke blive enige om en aftale. Så nu ser det hele ud til at falde til Jorden. Og det med et brag.


