Dronningen ejede den næstdyreste bil i hele verden

Dronning Elisabeth II er her ikke længere. Men det er flere af hendes biler. Inklusiv den Bentley, der – da den var ny – var verdens næstdyreste bil.

Annonce

Elizabeth II var Englands dronning i 70 år og 214 dage. Og så var hun faktisk noget af en bilentusiast.

Historien går, at hun kørte ambulance under Anden Verdenskrig. Ligesom hun fungerede så mekaniker på en række af hærens lastbiler.

Men det er nu ikke det, denne artikel skal handle om. For den Bentley State Limousine, som dronningen fik leveret i 2002, er et kapitel for sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2002 havde Elizabeth II siddet på magten i 50 år. Og for at markere det, investerede det britiske monarki i en bil.

Dronningens Bentley State Limousine blev kun bygget i to eksemplarer. Angiveligt til en pris af 7,3 millioner britiske pund eller 10 millioner dollar dengang i 2002.

Det svarer til lige knap 63 millioner kroner i dag. Men dengang var det også den næstdyreste bil, der nogensinde var blevet solgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen har godt nok visse visuelle lighedstræk med Bentleys øvrige modelprogram fra de tidlige 00’ere. Men ellers er der ikke meget at komme efter.

I hvert fald ikke af den slags som alle andre med penge nok kunne købe sig til. Bentley begyndte helt forfra med en ny platform at bygge bilen på.

Blandt andet fordi bilen blev meget tungere for at kunne beskytte det royale overhoved. Under hjelmen finder vi en 6,75-liters V8-motor.

Læs videre efter annoncerne

Det gav bilen 400 hestekræfter og 835 newtonmeter. Nok til en tophastighed omkring 210 kilometer i timen.

Motoren var egentlig noget, som Rolls-Royce leverede. Vidste du i øvrigt, at Bentley og Rolls-Royce i dag skulle have været ejet af VW-koncernen?

BMW havde dog sikret sig navnerettighederne til Rolls-Royce. Og så måtte Volkswagen Gruppen kapitulere, der da ikke kunne findes andre løsninger.

Herhjemme har Dronning Magrethe II ikke været lige så godt kørende. Alligevel sker det fra tid til anden, at det danske kongehus’ biler dukker op til overfladen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler