Annonce

Drømmer om Formel 1 – danske Alba får million-kontrakt

Den 16-årige Formel 1-aspirant Alba Hurup Larsen har sikret sig en kontrakt på et millionbeløb. Håbet er flere løbsserier.

Den danske Formel 1-aspirant Alba Hurup Larsen har fået en ny, stor aftale. Det 16-årige racerkører har indgået et samarbejde med it-virksomheden Decision Focus.

Hvor stor aftalen er, vides ikke. Men det ligger fast, at der er tale om et ‘millionbeløb’.

Trods sin unge alder er Alba Hurup Larsen allerede et kendt navn i motorsportskredse. Hun blev i 2023 kåret som ‘verdens hurtigste pige’ i sin aldersklasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye aftale giver Alba Hurup Larsen og hendes team nye muligheder.

– Det gør, at vi kan træffe de helt rette beslutninger i relation til Albas udvikling, siger race manager Oliver Kristensen til B.T.

– Helt konkret betyder det for eksempel i år, at vi kan supplere Albas F1 Academy-kampagne med den hårde, britiske Formel 4-klasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere løbsserier for det unge talent

I den britiske Formel 4-serie får Alba Hurup Larsen værdifuld erfaring, fordi det sender hende ud på helt nye baner.

Hun får også opbygget “en masse erfaring og racecraft mod nogle af de mest talentfulde kørere i verden,” tilføjer manageren-

Ved siden af den britiske Formel 4-serie deltager Alba Hurup Larsen i F1 Academy. Det er et mesterskab specifikt for kvindelige racerkørere. Her kører hun i farver og for modegiganten Tommy Hilfiger.

Mere efter videoen

F1 Academy fungerer som en supportklasse til Formel 1-løb. En serie der også bliver viet lidt TV-tid i Netflix-serien “Drive to Survive” om netop Formel 1.

Alba Hurup Larsen har vist gode takter i F1 Academy i indeværende sæson. Hun ligger på lige nu på femteplads i mesterskabet. Det er efter de første tre af syv afdelinger.

Økonomi hænger sammen med talentudvikling i motorsport

Næste løb i F1 Academy-sæsonen køres i Canada den 14.-15. juni. Og der er fortsat mange point at kæmpe om.

I det britiske F4-mesterskab er situationen lidt anderledes. Her er Alba Hurup Larsen placeret som nummer 20. Det er efter deltagelse i to af de tre hidtil kørte afdelinger.

Den britiske Formel 4-serie består af i alt 10 afdelinger. Det giver mange muligheder for at køre sig op i tabellen. Kalenderen skal dog tillade hendes deltagelse.

Vejen til Formel 1 er lang og kræver betydelige økonomiske ressourcer. Derfor er sponsoraftaler som den med Decision Focus afgørende. De kan være med til at forme en ung kørers karriere.

Mere efter annoncen

Mange unge talenter kæmper om de få pladser i motorsportens fineste klasser. Støtte fra virksomheder og sponsorer er ofte en nødvendighed for at kunne konkurrere på højt niveau.

For Alba Hurup Larsen betyder den nye aftale, at hun kan fortsætte sin udvikling. Om der er penge nok hele vejen til toppen af motorsport, er en anden snak.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler