Drift-Kings Nissan 350Z er blevet sat til salg!


Først blev Brian O’Conners Toyota Supra fra den første ud af indtil videre syv ikoniske film, Fast And Furious, solgt. Den røg afsted til den nette sum af 1.274.501 danske kroner!

Men nu er selveste Drift-King bilen fra Fast and Furious Tokyo Drift, en Nissan 350Z blevet sat til salg! Hvis du vil føle dig lidt som Drift-King eller bare leve dig ind i filmen, kan du erhverve dig dette ikon for ”kun” 838.454 kr., tiltrods for en start pris på 1.576.357. kr. Men så får du også en Nissan 350Z med alt det Veilside-gear, du kunne ønske dig. Bland andet Version 3 wide-body kit, et sæt Veilside fælge, et APS twin-turbo system med en Nismo Twin-plate kobling og et tovejs LSD-bagtøj. Dog er det nok mest bilens historie, du betaler for.

Hvis du lige har 838.454 kr., der ligger og brænder i din lomme, så kan du købe film-stjernen her: http://www.cheshireclassiccars.co.uk/classic-cars-for-sale/2002-nissan-350z-twin-turbo-tokyo-drift

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




 

Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk