DR-program afslører fusk hos kendt bilforhandler

Forbrugerprogrammet ‘Kontant’ på DR har igen sat fokus på de brådne kar i bilbranchen. Professor kalder bilforhandlers metode absurd.

Annonce

Ligegyldigt om bilen er ny, lettere brugt eller virkelig slidt skal der garanti på en bilhandel, hvis den går gennem en bilforhandler. I hvert fald i udgangspunktet.

Lige den forbrugerbeskyttende regel forsøger Autotorvet.dk dog at komme helt uden om.

Det afslører DR’s forbruger-program Kontant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I programmet, der sendes torsdag aften, kommer det nemlig frem, at Autotorvet.dk ikke bare forsøger men direkte sælger biler, som de selv har købt, til kunder.

Bilerne kalder forhandleren for ‘formidlingssalg’. Altså helt uden garanti og reklamationsret. Det er blandt andet sket med importeret Polestar 2.

Og så er der reelt ingen garanti at komme efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhandleren modtager i den forbindelse kun et gebyr for selve salget. I hvert fald i teorien. Men det, Autotorvet.dk, har gang i er absurd, siger en professor fra CBS.

Kim Østergaard, der bl.a. har forsket i de såkaldte formidlingssalg, siger til DR, at det tyder på, at bilforhandleren bevist forsøger at drive en lyssky forretning.

DR er nemlig kommet i besiddelse af flere slutsedler fra bilforhandleren, hvor det ifølge Kim Østergaard ikke er til at blive klog på, hvem Autotorvets kunder egentlig har handlet med.

Læs videre efter annoncerne

Og det er tilsyneladende en god forretning. Autorvet.dk havde sidste år et overskud på hele 18 millioner kroner.

Den nordjyske bilforhandler holder overfor Kontant i første omgang fast i, at man kun formidler salg mellem private. Den slags der er uden garanti og reklamation.

Siden bliver den prakis, programmet alligevel kan afdække, kaldt for en ‘kommunikationsfejl’.

“Desværre” for bilisterne er det langt fra første gang, at forbrugerprogrammet kan afsløre særdeles tvivl bilforhandlers metoder.

Mere efter annoncen

Tilbage i 2022 afslørede programmets journalister en anden bilforhandler, der slog sig særdeles stort op på Facebook. Kontants afdækning fik dog samtlige af mandens forretninger, som Boosted også kunne fortælle, til at gå konkurs.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler