Donald Trump vil tillade nye boringer efter olie

USA’s kommende præsident Donald Trump vil tillade firmaer at lave nye boringer efter mere olie og gas, nÃ¥r han tiltræder embedet til januar.

Annonce

Donald Trump sætter handling bag ordene “drill, baby, drill”. I hvert fald siger den kommende præsident nu, at han vil tillade nye boringer efter olie og gas.

Ifølge kilder som Reuters citerer, arbejder Trumps kommende administration allerede på et olie-program, som kan blive til, når han sætter sig på præsidentposten igen.

Programmet forventes at muliggøre øget olie- og gasudvinding på føderale landområder og udvide mulighederne for offshore-boringer.

Tilladelser til nye boringer skal ifølge planen behandles hurtigere, og områder med stort økonomisk potentiale kan blive åbnet for udvinding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig nævnes det, at den kontroversielle Keystone XL Pipeline allerede ligger på den kommende præsidents bord.

LÆS OGSÅ: Nissan vil have ophævet forbud mod fossilbiler

Dog vil et nyt forsøg på at gennemføre projektet kræve, at hele processen starter forfra, da tilladelser og ejerskab af jorden, er givet tilbage til den tidligere ejer.

En anden del af Trumps energipolitik ser ud til at omfatte genopbygning af den strategiske oliereserve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste data viser, at reserven er på 390,4 millioner tønder olie, hvilket er væsentligt mindre end under den tidligere Trump-administration, hvor niveauet typisk lå på omkring 650 millioner tønder.

Ud over at prioritere olie- og gasindustrien vil Trump-administrationen muligvis arbejde for at afskaffe skattefordele til elbiler.

Tidligere forsøg på at skrotte disse støtteordninger har mødt massiv modstand. Blandt de mest ihærdige modstandere er bilmærkerne, der allerede har investeret milliarder af dollar i udviklingen af netop elbiler.

Læs videre efter annoncerne

Det forventes dog, at den kommende præsident vil fokusere på at reducere udgifter og afvikle tiltag, han anser for overflødige. Noget han allerede har hyret Tesla-direktør Elon Musk til at se på.

Flere af de planlagte initiativer kræver sandsynligvis opbakning fra Kongressen, hvor Trumps republikanere har et snævert flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Det smalle flertal kan ende med at gøre de nye olieboringer mere besværlige for den kommende regering.z

Det er endnu uklart, hvor hurtigt tilladelserne til de nye boringer kan komme gennem det politiske landskab i USA. Men det signalerer et markante skift i landets energipolitik. Herhjemme blev det forbudt at lede efter nye oliefelter i 2018. Og olieudvinding bliver helt forbudt i 2050.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder