En række passagere på et EasyJet-fly er rasende over, at de delte kabinen med, hvad de tydeligt mener var en død kvinde på 89 år, som hendes familie smuglede ombord.
EasyJet-passagerer er rasende over, at de måtte dele flykabine med en 89-årig, død kvinde som hendes familie fik ‘smuglet’ ombord torsdag formiddag i sidste uge.
Den makabre episode fandt ifølge passagerne sted på ruten fra Malaga til London-lufthavnen, Gatwick.
Her blev den ældre britiske dame kørt ombord i en kørestol, mens hun blev holdt oppe af fem familiemedlemmer.
Vidner beskriver over for engelske medier, hvordan den ældre kvinde var fuldstændig livløs under selve boardingen.
Hendes familie forklarede personalet, at den 89-årige blot var syg og meget træt. Flere medrejsende studsede dog over, at en pårørende måtte støtte hendes hoved fysisk, da de passerede de andre rækker.
Flyet nåede at køre ud mod landingsbanen, før det dramatiske stop skete. Kabinepersonalet blev mistænksomme og opdagede, at kvinden ikke trak vejret.
En læge blandt passagererne bekræftede efterfølgende, at hun allerede var død, da hun blev placeret i flysædet.
Det spanske politi, Guardia Civil, rykkede hurtigt ud til flyet på startbanen. De bekræfter, at kvinden blev erklæret død kort efter klokken 11.
Episoden medførte en forsinkelse på 12 timer for de øvrige passagerer, der måtte forlade flyet i chok.
Petra Boddington, der var ombord på turen, har delt sin vrede på de sociale medier.
Hun spørger direkte EasyJet, hvornår de er begyndt at lukke døde mennesker ind i deres fly. Mange mistænker familien for at ville spare de store omkostninger til international ligtransport.
EasyJet afviser kritik af sikkerhedstjek
Flyselskabet nægter dog, at de bevidst har ladet et lig komme ombord på flyet.
Ifølge en talsmand fra EasyJet fremviste familien en gyldig lægeerklæring, der bekræftede, at kvinden var rask nok til at flyve.
Flyselskabet fastholder, at kvinden var i live ved boarding, men at hendes tilstand pludselig blev forværret.
– Kunden fik tilladelse til at flyve, da hun fremviste de korrekte medicinske dokumenter, lyder det fra selskabet.
EasyJet understreger, at sikkerheden og trivslen for de rejsende ‘altid er det, selskabet prioriterer højest.
Spansk politi har ifølge Daily Mail ikke foretaget sig noget i sagen. I hvert fald ikke enndu.
En anden passager, Tracy-Ann Kitching, kalder dog flyselskabets forklaringen for helt utrolig.
Hun mener, at personalet ved gaten burde have grebet ind over for den livløse kvinde. Synet af den døde passager har efterladt mange af de rejsende dybt rystede over den manglende kontrol.


