Annonce:

Dodge søger en brænder-chef: Sådan bliver jobbet dit!

I november fortalte det amerikanske muskelbil-brand, at man søger en ‘burnout-chef’. Så kan du trække en brænder, er det måske dig, der skal køre Hellcat på firmaets regning!

Efter at mærket i november fortalte, at man søgte en helt særlig chef, har Dodge nu endelig åbnet for ansøgninger til stillingen som ‘Chief Donut Maker’. Den måske vilde måde at være brandambassadør på. Vi kan i hvert fald ikke komme i tanke om en lignende stilling.

Og egentlig er selve ansøgningsprocessen ret simpel. Alt, du skal gøre, er at indtaste et par detaljer på Dodge Garage. Det giver din ansøgning et id-nummer, som du skal indesende sammen med en video. Sidstnævnte skal i øvrigt være under to minutter lang, skriver Dodge.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Ansøgerne forventes i videoerne at demonstrere, hvorfor jobbet skal gå til dem. Dodge siger, at de leder efter “passion, karisma og kreativitet”. Hvis din video er imponerende nok, går du videre til næste runde, hvor det bliver en smule sværere at være med.

Du skal i fjernsynet!
Når du så langt, vil du nemlig være med i et såkaldt ‘top 10 shootout’, hvor en af dommerne er wrestleren Bill Goldberg – en mangeårig Dodge-brandambassadør. Du skal også dyste mod de andre ansøgere i en form for ‘reality-tv’.

En af udfordringerne er selvfølgelig et racerløber. Og selvfølgelig skal der køres i Dodge-biler. Vinderen? Ja, vedkommende finder Dodge i løbet af foråret. Men så står den også på en Hellcat efter eget valg som firmabil og en årlig gage på 150.000 dollars. Lige omkring 985.000 danske kroner.

Alle kan søge jobbet, lyder det. Så det kan du selvfølgelig også. Selv hvis du bor i Danmark… Meeen, det kræver nok, at du er villig til at flytte over Atlanten.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler