Dodge dropper elbil for at gå tilbage til V8-motorer

Dodge dropper nu sin elektriske topmodel, Charger Daytona SRT Banshee. Det sker som led i en kovending tilbage mod V8-motoren.

Annonce

I en opsigtsvækkende vending dropper det amerikanske bilmærke Dodge nu sin længe ventede, elektriske topmodel.

Den nye 800-volts elbil, Charger Daytona SRT Banshee, aflyses, før det hele overhovedet begyndte.

‘Skrotningen’ skal frigøre penge til en genoplivning af de klassiske V8-motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver mediet MoparInsiders på baggrund af interne kilder.

Beslutningen er det seneste og mest markante eksempel på, hvordan moderselskabet Stellantis i al hast trækker sig fra sine ambitiøse elbil-planer.

Den nu aflyste Charger Banshee skulle ellers have været topmodellen i den nye, elektriske Charger-serie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den var designet til at overbevise de traditionelle muskelbil-fans med ekstrem ydelse og en avanceret 800-volts arkitektur.

Stellantis bekræfter ny strategi

Stellantis har ikke direkte bekræftet aflysningen af Banshee-modellen.

Men i en udtalelse til mediet indrømmer de, at hele produktstrategien bliver revurderet.

Læs videre efter annoncerne

– Stellantis fortsætter med at revurdere sin produktstrategi for at tilpasse sig kundernes efterspørgsel, lyder det fra koncernen.

– Vores plan sikrer, at vi tilbyder kunderne en række køretøjer med fleksible drivlinje-muligheder, der bedst opfylder deres behov.

Udtalelsen kommer i forlængelse af den nylige nyhed om, at Stellantis genopliver sin ikoniske SRT-performanceafdeling.

En del af en større kovending

Aflysningen af den elektriske topmodel er ikke en isoleret hændelse.

Mere efter annoncen

Den følger en række lignende beslutninger hos Stellantis.

Tidligere på året besluttede koncernen at aflyse den billigere af de to elektriske Charger-varianter, Daytona R/T.

Det efterlader kun den dyre Scat Pack-model tilbage i det elektriske modelprogram.

Samtidig er de nye benzin-drevne “Sixpack”-modeller med en rækkesekser-motor på vej ud til forhandlerne.

Mere efter annoncen

Ifølge iagttagere er det nu kun et spørgsmål om tid, før en V8-motor finder vej tilbage i motorrummet på en Charger.

Hele strategiskiftet hos Stellantis’ amerikanske mærker er en del af en større, strategisk omlægning,

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har koncernen også droppet planerne for den elektriske pickup RAM 1500 BEV og aflyst den nye Jeep Gladiator 4xe plugin-hybrid før lanceringen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler