Disse ting skal du have i bilen i populære ferielande

Skal du på sommerferie i bil til populære lande som Frankrig, Tyskland eller Spanien? Så er rette pakkeliste med lovpligtigt udstyr helt afgørende.

Annonce

Den stĂĄr pĂĄ sommerferie for de fleste danskere.

Og som det er traditionen år efter år, pakker mange familier bilen for at drøne syd på.

Men til en sommerferie i bil i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien er en korrekt pakkeliste med lovpligtigt udstyr nødvendig for at undgå problemer. I hvert fald med ordensmagten

Artiklen fortsætter efter annoncen

For i modsætning til Danmark har mange europæiske lande specifikke regler for, hvad bilen skal indeholde.

En af de mest udbredte krav er sikkerhedsvesten. Den er obligatorisk i mange populære feriedestinationer.

Lande som Belgien, Frankrig, Spanien, Italien og Portugal kræver, at der er mindst én sikkerhedsvest i bilen. Anbefalingen lyder ofte på en vest til hver passager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vesten skal være let tilgængelig fra førersædet. Den må altså ikke ligge gemt væk i bagagerummet.

Tyskland har også et krav om refleksvest. Det gælder dog kun for biler, som er indregistreret i Tyskland.

Lejer man en tysk bil, er det derfor en god idé at kontrollere, om den er til stede.

Læs videre efter annoncerne

I Danmark er det ikke lovpligtigt at have en sikkerhedsvest i bilen. Reglerne ændrer sig dog, så snart grænsen krydses.

Advarselstrekant er et krav i flere ferielande

En advarselstrekant er en anden genstand, som er obligatorisk i flere lande. Den skal bruges til at advare andre trafikanter ved et uheld eller motorstop.

Blandt andet Belgien, Frankrig, Schweiz og Italien har et krav om en advarselstrekant i alle biler.

Spanien går et skridt videre. Her anbefales det kraftigt at medbringe to advarselstrekanter. Hvis politiet vinker dig ind til siden, kan du få en bøde, hvis kun én trekant anvendes til at markere bilen.

Mere efter annoncen

Et andet emne er alkometret. Tidligere var det obligatorisk at have et ubrugt alkometer med i bilen i Frankrig.

Den regel er nu fjernet, og man kan ikke længere få en bøde for at mangle det. Alligevel kan det være en god idé at medbringe et for at undgå unødige diskussioner med det lokale politi.

Kun i Spanien er det et lovkrav at have et reservehjul i bilen. Det kan være en udfordring, da mange nye biler leveres med et reparationskit i stedet for et egentligt reservehjul.

Men som Boosted også har fortalt har Spanien helt nye regler på vej fra nytår. Og de er altså værd at orientere sig i.

Husk dokumenter og tjek de lokale regler

Mere efter annoncen

Udover sikkerhedsudstyr er der også krav til dokumentation. I de fleste europæiske lande skal man altid kunne fremvise kørekort og bilens registreringsattest.

Det stĂĄr i kontrast til kravene i England. Her er det ikke et krav at have dokumenterne pĂĄ sig, men man skal kunne fremvise dem pĂĄ en politistation inden for syv dage.

Det understreger vigtigheden af at kende reglerne for præcis de lande, man planlægger at køre igennem eller holde sommerferie i. De kan nemlig variere meget.

For at være helt sikker er det altid en god idé at tjekke de seneste opdaterede regler hjemmefra og på de lokale myndigheders hjemmesider før man tager afsted på bilferie.

En velpakket bil med det korrekte udstyr er en god start på ferien. Men bilens generelle tilstand er mindst lige så vigtig, hvis man vil godt hjem. Og så selvfølgelig sikkert hjem igen.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder