Disse ønskenummerplader afviste Motorstyrelsen i 2024

De såkaldte ønskenummerplader er dyre i Danmark. Men det giver ikke ret til enhver tekst. Det viser en aktindsigt som Boosted har fået hos Motorstyrelsen.

Annonce

Herhjemme blev ønskenummerplader indført efter svensk forbillede i 1992. Men ikke alle bilister får deres ønsker opfyldt. Nogle nummerplader bliver afvist.

Det viser en aktindsigt, som Boosted har fået hos Motorstyrelsen.

For nylig frigav de svenske myndigheder listen over afviste nummerplader. Og her havde en håbefuld bilist søgt om retten til nummerpladen MAFF1A.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den slags går ikke. Heller ikke i Danmark.

Her er det Motorstyrelsen, der står for at behandle og godkende eller afvise, de ønsker som bilisterne måtte have til de personliggjorte stykker metal.

Lige siden ønskenummerpladers indførsel herhjemme har nogle danskere da også tænk lidt for kreativt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempelvis blev det til fem afvisninger mellem 2013 og 2016. Nummerpladen ‘SUTMAI’ var en af dem, der ikke gik igennem.

Her er reglerne

Men hvad er så egentlig en godkendt ønskenummerplade i Danmark? Det er der nemlig helt bestemte regler for.

For det første skal nummerpladen altid bestå af mellem to og syv tegn. Det kan være tal eller bogstaver så længe de findes i det danske alfabet. Og så må nummerpladen selvfølgelig ikke være i brug i forvejen

Udover de rent formelle krav til nummerpladen udformning må nummerpladen ikke kunne opfattes som stødende. Det er udelukkende Motorstyrelsen om en nummerplade kan støde nogen eller ej.

Prisen for en ønskenummerplade er 9.180 kroner. Heraf dækker de 8.000 kroner retten til nummerpladen i en periode på 8 år. Resten er rent gebyr for at få nummerpladen udstedt.

Til Boosted oplyser Motorstyrelsen, at styrelsen har behandlet 346 sager om ønskenummerplader i løbet 2024. Heraf blev langt de fleste godkendt.


Faktisk blev kun to af de i alt 346 ansøgninger afvist. En ville skrive BFFB, mens en anden billist i lighed med den svenske afvisning ville køre rundt med nummerpladen MAFIA.

Svenskerne har derimod gjort rigeligt brug af ‘censuren’. Udover hentydningen til de kriminelle bander blev nummerplader som: Politi, Dyret, FAKU, Psyko, Pisk og Fucking afvist.

Det samme gjorde nummerpladerne: Kamel, Ulovlig, 2Fast4U, HotASS, B4NDIT, Død, Svensk og VR3DE.

Herhjemme sker det faktisk, at nummerplader slipper igennem censuren for så senere at blive kendt ulovlig.

Mere efter annoncen

Det skete eksempelvis for en bilist fra Mors. Men politiet greb først ind i sagen, da bilisten havde fået 30 parkeringsbøder. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet