Volvo har i alt hast måttet hentet en ny designchef i amerikaneren Nick Gronenthal. Hans afløser er nemlig skredet efter bare 2 år.
Når Volvo Cars ikke fyrer sine direktører, skrider de selv. Sådan er det med designchefen Jeremy Offer.
For bare 2 år siden fik han jobbet som den øverst ansvarlige for designsproget hos det tidligere svenske mærke.
Men nu gider han ikke mere. Det skriver Automotive News.
Ifølge mediet har man forsøg at få den britiske designer i tale. Men det har været svært. Jeremy Offer vil nemlig ikke sige ret meget, om hvorfor han allerede er fortid hos Volvo.
Han vil dog sige, at ‘det ikke har været nogen nem beslutning’.
Jeremy Offer er i det hele taget ikke den eneste topfigur, der er røget ud hos Volvo. Offers øverste chef, den administerende direktør Jim Rowan, blev fyret i marts måned.
Ydmygende for ham blev han erstattet af sin forgænger på posten. En forgænger som egentlig var gået på pension.
Siden er Rowan dog, som Boosted også har kunnet fortælle, blevet genansat i en rolle hos et andet bilmærke, som Volvos kinesisk ejer også kontrollere.
Tilbage hos Jeremy Offer nåede briten at sætte sit aftryk på to af de modeller, der har kostet Volvo absolut flest penge til dato.
Tidligere på måneden måtte bilmærket erkende, at over 11 milliarder svenske kroner er gået tabt i afskrivinger.
Det gælder for SUV’en EX90 og sedan-modellen ES90. Sidstnævnte er ikke engang på gaden endnu.


